Fodbold nyheder

Donnarumma utilfreds i PSG

Af Stefan Lindahl

Gigio Donnarumma skiftede i sommer på en fri transfer fra AC Milan til Paris Saint-Germain. Det er dog ikke blevet til meget spilletid for den italienske keeper, og det er han træt af.

Article image

Da Gigio Donnarumma i sommer forlod AC Milan på en fri transfer til fordel for Paris Saint-Germain forventede den italienske keeper, at han skulle spille mere, end tilfældet har været indtil videre. Ifølge de to store italienske medier Gazzetta dello Sport og Corriere delle Sera er Donnarumma nemlig efter sigende utilfreds med den nuværende mængde spilletid.

Kun to ud af parisernes ni kampe i indeværende sæson har budt på spilletid til den 22-årige italiener, som blev kåret til EM-slutrundens bedste spiller efter Italiens finale-sejr over England på Wembley. Der er dog en grund til, at Donnarumma ikke har fået flere minutter, end tilfældet er.

Ifølge Corriere della Sera lytter Paris-klubbens træner Mauricio Pochettino nemlig til stemningen i omklædningsrummet, og der er mange sydamerikanske spillere i den franske klubs trup. De spillere ønsker efter sigende, at det er Keylor Navas, som vogter buret.

Af mediet beskrives gruppen af spillerne Lionel Messi, Angel Di Maria, Marquinhos, Neymar og Keylor Navas, som meget sammentømret. Derudover har Pochettino allerede en gang krydset klinger med Messi, og det ønsker han ifølge mediet ikke at gøre igen.

Juve spøger i kulissen
Hvis Donnarumma til sommer fortsat er træt af situationen i PSG, så er Juventus efter sigende klar til at byde ind. Det meddeler begge medier.

Allerede i sommer, inden Donnarumma skrev under med PSG, havde italieneren og hans agent Mino Raiola været i kontakt med Juve. I sommer havde Torino-klubben dog ikke mulighed for at hente Donnarumma. Det skyldes, at Juve var afhængige af, at de kunne få afsat polske Wojciech Szczesny, hvis Donnarumma skulle ind ad døren. Det lykkedes ikke.

Juventus-direktøren fortalte følgende, for få uger siden, omkring sagaen ifølge Football Italia:

- Vi vil ikke to verdensklasse målmænd i vores førsteholdstrup.

Det kan dog være, at det ændrer sig til sommer. Det kommer dog i sidste an på, hvordan Juves økonomiske situation er efter sæsonen, og om Torino-klubben kan få afsat Szczesny.

Mere om Gianluigi Donnarumma

Mere om Paris SG

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik