Fodbold nyheder

Medie:
Guardiola vil omskole ung stjerne

Af Niels Nedergaard

Fremover kan Manchester City-stortalentet Phil Foden komme til at optræde på den centrale midtbane.

Article image

Der er stor kamp om de offensive pladser i Manchester City. Derfor er flere af klubbens profiler langt fra sikret fast spilletid, når Pep Guardiola skal sætte til holdkort.

Nu kan den 21-årige City-stjerne Phil Foden måske se frem til flere minutter i benene, men det bliver på en noget uvant position.

The Telepragh skriver nemlig, at Pep Guardiola har store planer om at omskole sit unge wonderkid, så Phil Foden fremover kan få mere spilletid. Mediet skriver helt konkret, at den spanske manager vil rykke sin offensive kreatør længere ned på banen og placere ham som central midtbanespiller.

Mediet skriver, at Guardiola flere gange til holdets træninger har forsøgt sig med Foden inde centralt sammen med den belgiske verdensstjerne Kevin de Bruyne og tyske Ilkay Gündogan, mens også Bernardo er blevet brugt flittigt på positionen.

Måske det også ville give god mening at rykke Phil Foden ind på den centrale midtbane. Det har i hvert fald ikke gjort den 21-årige englænders vej til spilletid nemmere, at Manchester City i sommerens transfervindue hentede Jack Grealish til klubben.

Samtidig er der i forvejen stor kamp om de forreste tre pladser, hvor Ferran Torres har vist storform i begyndelsen af den nye sæson med flere gode præstationer og mål til følge. Det har blandt andet skubbet Raheem Sterling en tur ud på bænken af flere omgange.

Phil Foden har ikke spillet de store i den nye sæson. Faktisk er det kun blevet til tyve minutter på banen, men det skyldes, at englænderen har været ude med en skade, som han pådrog sig i forbindelse med sommerens EM-slutrunde.

Nu er han dog tilbage i aktion og fik et indhop i holdets sejr på 6-3 over RB Leipzig i Champions league onsdag aften.

Mere om Philip Foden

Mere om Manchester C

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik