Arsenal forhandler med Bologna om japansk forsvarsspiller
London-klubben håber på et sent indkøb til forsvaret
Målene er væltet ind bag Arsenal-forsvaret i de første to runder af Premier League-sæsonen, og The Gunners har stadigvæk sæsonens første mål til gode i den anden ende. Nu forsøger klubben dog at forstærke forsvaret med en ny højreback på transfervinduets sidste dag.
Valget er faldet på Bologna-japaneren Takehiro Tomiyasu, som var rygtet til Tottenham tidligere på sommeren. Den 22-årige højreback forventes at blive hentet ind som erstatning for Ainsley Maitland-Niles og Hector Bellerin, som begge presser på for et Arsenal-exit.
Spanske Hector Bellerin meldes tæt på spanske Real Betis, mens engelske Ainsley Mailand-Niles håber på et skifte til Everton. Begge spillere forventes at skifte på lejeaftaler gældende for resten af sæsonen.