Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Niels Nedergaard

Medie: Lyngby sælger talent og udlejer til SønderjyskE

Ifølge B.T. har Lyngby solgt talentet Emil Kornvig til den italienske Serie A-klub Spezia, mens han allerede i dette transfervindue bliver udlejet til SønderjyskE.
Der er gang i svingdøren hos Lyngby. Først sendte klubben 21-årige Magnus Warming til Torino i en stor handel, og nu er et andet talent på vej til det italienske.

For ifølge B.T. er Emil Kornvig snart fortid i Lyngby, og i stedet skal han fremover slå sine folder hos den italienske Serie A-klub Spezia, der har et tæt samarbejde med Superliga-klubben SønderjyskE, hvor Kornvig i den kommende sæson vil blive udlejet til, skriver mediet.

B.T. mener at vide, at prisen på Emil Kornvig lyder på omkring 7,5 millioner kroner, og dermed vil Kornvig blive klubbens tredje salg denne sommer, da man allerede har sendt Mathias Hebo og altså Magnus Warming afsted mod nye adresser.

I stedet kan Lyngby dog glæde sig over, at de har hentet Andreas Bjelland hjem på en lejeaftale, efter danskeren ikke fik meget succes i FC København, hvor han var slemt plaget af skader.

Emil Kornvig har spillet 27 kampe for Lyngbys førstehold og lavet to assists. Han har dog også hele 50 kampe for klubbens U19-hold på CV’et.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER