Barcelona kan miste Lewandowski gratis, klubben forbereder tiden efter polakken
Robert Lewandowskis tid i Barcelona ser ud til at nærme sig sin afslutning. Den 37-årige angriber har kontrakt til juli 2026, men ifølge katalanske medier har klubben ingen planer om at tilbyde en forlængelsek, og man er endda klar til at lade ham gå gratis, når aftalen udløber.
Lewandowskis agent, Pini Zahavi, slår fast, at der endnu ikke er truffet beslutninger, og Hansi Flick ønsker ingen offentlig debat nu:
“Det er ikke det rette tidspunkt at diskutere hans fremtid. Alle ved, hvor vi står.”
Polakken selv lød afslappet i november:
“Jeg har ikke travlt. Der kan ske meget i løbet af sæsonen. Vi må se, hvad der sker.”
Ifølge Mundo Deportivo arbejder klubben allerede på at finde sin næste frontangriber. At spare Lewandowskis enorme løn på ca. €21 mio. årligt vil ifølge klubben give plads til en yngre profil.
Navnene, der diskuteres, er store:
Julián Álvarez – præsident Joan Laportas drømmesigning, men Atlético Madrid kræver over €200 mio.
Harry Kane – Barça skulle være klar til at udløse hans frikøbsklausul på €64,5 mio., men englænderen er under kontrakt til 2027.
Karl Etta-Eyong – Deco-favorit og den økonomiske løsning. Villarreal kan genkøbe ham for €5 mio fra Levante som han spiller for i sommeren 2026 og vil derefter kræve omkring €30 mio.
Selv om der spekuleres i alt fra Saudi-Arabien til pension, afviser insidere, at Lewandowski overvejer at stoppe. Han forventes at blive i Barcelona til kontraktens udløb, og derefter undersøge nye muligheder.
Polakken selv føler sig som alt andet end færdig:
“Kritikere siger, jeg er blevet langsommere. Det er vås. Se på mine tal og hvor meget jeg løber. Jeg spiller måske ikke altid 90 minutter, men jeg leverer stadig. Jeg har flere gode år i mig.”