Kæmpe kritik af spansk storklub: De var blevet degraderet i alle andre lande
Vi ved alle, at FC Barcelona står med en kolossal gæld, men alligevel fortsætter klubben kampen i både Champions League og La Liga, som om intet er hændt.
Den tyske fodboldboss og Bayern-legende Uli Hoeneß undrer sig dog højlydt over, hvordan situationen overhovedet kan hænge sammen.
Han mener, at Barcelonas økonomiske model ligger langt fra noget, han selv ville acceptere, og han kan ikke se, hvordan den kan holde på sigt.
Hoeneß fremhæver især gælden, der ifølge ham nærmer sig 1,3 milliarder euro, og han finder det helt uforståeligt, at en klub med så store problemer fortsat får lov at køre videre uden mærkbare konsekvenser.
I de fleste andre lande ville en klub i samme situation, mener han, for længst være blevet rykket ned.
Derfor stiller han også spørgsmål ved, hvordan La Liga egentlig håndhæver sit eget regelsæt, når Barcelona stadig spiller i Spaniens bedste række.