Fodbold nyheder

Medie:
Lindstrøm-handel på plads

Af Niels Nedergaard

Ifølge det tyske medie Sport1 er Jesper ”Jobbe” Lindstrøms tidligere omtalte skifte til Bundesligaklubben Eintracht Frankfurt nu endegyldigt på plads.

Article image
Ritzau-Scanpix

Snart må Brøndby IF vinke farvel til en af sine helt store profiler. Tidligere på ugen kom det nemlig frem, at Jesper ”Jobbe” Lindstrøm var tæt på et skifte væk fra klubben. Et skifte, som ville sikre klubben adskillige millioner kroner til klubkassen, som de nykårede danske mestre skrev det i en fondsbørsmeddelelse.

Den udmelding var der tilsyneladende hold i, for der gik ikke mange timer, før B.T. kunne afsløre, at salget af stjernen ville indbringe klubben i omegnen af 52 millioner kroner.

Nu er de sidste detaljer så forhandlet på plads med Eintracht Frankfurt, som bliver Jesper Lindstrøms nye arbejdsgiver. Det skriver det tyske medie Sport1.

Ifølge mediet har det 21-årige talent allerede sat sin underskrift på en aftale med Bundesligaklubben, der i den kommende sæson ligesom Brøndby skal ud og spille europæisk fodbold.

Mediet melder samtidig, at danskeren vil gennemgå et lægetjek i en af de kommende dage, hvorefter han forventes at blive præsenteret. I modsætning til B.T. skriver Sport1 dog ikke noget om, hvor meget Frankfurt betaler for Brøndby-talentet.

Brøndby forventer at tjene omkring 30 millioner kroner på selve salget, da handlen også indeholder en del bonusser med mere.

Jesper Lindstrøm har spillet 65 kampe for Brøndbys førstehold og har lavet 15 mål og 15 assists, men nu ser eventyret ud til at slutte på dansk grund og i stedet skal han fremover slå sine folder i det tyske.

Mere om Jesper Lindstrøm

Mere om Brøndby

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik

Champions League - Dortmund - Sporting CPChampions League - Milan - Atlético MadridChampions League - Paris SG - Manchester CChampions League - Porto - LiverpoolChampions League - Real Madrid - SheriffChampions League - Atalanta - Young BoysChampions League - Bayern München - Dynamo KievChampions League - Benfica - BarcelonaChampions League - Juventus - Chelsea