Tiende sejr i træk uden at indkassere mål – Italien melder sig ind blandt EM-favoritterne
Italien er i gang med en imponerende stime med lutter af sejre de seneste ti kampe. Og nul indkasserede mål.
Italien slog onsdag aften Schweiz med 3-0, og det var italienernes tiende sejr i træk og tiende clean sheet i træk. Dermed er Italien i en flot stime, og landstræneren, Roberto Mancini, vil heller ikke afskrive italienerne i forhold til at blive europamester.
-Ved EM er der Frankrig, Portugal og Belgien. En er verdensmester, en anden er europamester og den tredje er nummer et på verdensranglisten. De hold er blevet bygget op over flere år, og det er naturligt, at de er længere fremme end os. Men i fodbold kan alting ske, og man kan ikke tage noget for givet, siger landstræner Roberto Mancini på pressemødet efter kampen.
Italien er det første hold, der har kvalificeret sig til ottendedelsfinalerne, men inden det mangler de deres sidste gruppekamp, hvor de skal møde Wales. Den kamp spilles på søndag.