Fodbold nyheder

Landsholdslæge:
Eriksen skal have indopereret en hjertestarter

Af Jonathan Kjær Troelsen

Christian Eriksen har været igennem flere undersøgelser de seneste dage, og nu er det besluttet, hvad der skal ske med danskeren.

Article image
Ritzau-Scanpix

Christian Eriksen skal have indopereret en ICD-enhed, som er en hjertestarter. Det siger landsholdets læge, Martin Boesen, ifølge DBU torsdag formiddag.

- Efter at Christian har gennemgået diverse hjerteundersøgelser, er det blevet besluttet, at han skal have indopereret en hjertestarter, en såkaldt ICD-enhed. Dette giver man efter hjertestop udløst af hjerterytmeforstyrrelse.

- Christian er helt afklaret med beslutningen, og planen er forelagt kollegaer nationalt og internationalt, som alle entydigt anbefaler det samme.

- Vi opfordrer til at give Christian og familien ro den næste tid.

Christian Eriksen faldt om med hjertestop under lørdagens EM-kamp mod Finland i Parken. Siden da har han modtaget massevis af støtte rundt fra hele verden, og nu skal han altså have foretaget en operation.

Mere om Christian Eriksen

Mere om Inter

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik