Fodbold nyheder

Steven Gerrard – fra Liverpool-legende til Gud af Glasgow

Af Torsten Brix

”Captain Fantastic” vandt ikke nok sin aktive karriere – nu er han blevet ”invincible”…

Article image

Anfield Road - tirsdag den 16/9 2014… kl. 22.30 dansk tid… Liverpool er tilbage i Champions League, hvilket den stolte klub har hungret efter. Stillingen er 1-1 imod Ludogorets, og langt inde i overtiden får Liverpool et straffespark. Sædvanen tro går Steven Gerrard til bolden og scorer sikkert – og ”The Kop” går næsten amok. Liverpool er tilbage – med Steven Gerrard i spidsen… det kunne ikke været skrevet bedre… De 12 markspillere som Liverpool havde brugt i kampen, havde alle haft en afslutning imod det bulgarske mål, men kun nyindkøbet Mario Balotelli og Gerrard kunne score. Det kunne ikke blive meget bedre.


Anfield Road – søndag den 27/4 2014… kl. 15.50 dansk tid… Inden kampen havde Liverpool fem points forspring til Chelsea med tre spillerunder igen, men alligevel blev Manchester City engelske mestre med to point ned til Liverpool – og den stakkels Steven Gerrard. Som bagerste mand gled Gerrard i græsset, og kort inden pausen kunne Chelsea-angriberen Ba score, hvorved Liverpool fik et smertefuld nederlag og sølv – igen! ”Faldet” af Gerrald blev synonym med hans karriere og en stor del af hans eftermæle… nemlig, at han ikke vandt nok trofæer.

Steven Gerrard var ellers manden bag det gigantiske comeback i Istanbul. Miraklet hvor Liverpool var nede med 0-3 til AC Milan i pausen, hvor kaptajnen Gerrard – ifølge holdkammerat Cisse – handlede på følgende måde.

- Gerrard leverede den bedste peptalk, jeg nogensinde har fået. Han fortalte om at være en Liverpool-dreng, der aldrig havde spillet for en anden klub, men slog også fast, at han ikke ønskede at se sin elskede klub sådan her. At blive ydmyget. Men han sagde også, at hvis Liverpool scorede indenfor de første 15 minutter af anden halvleg, ville vi vende kampen og vinde.

Liverpool scorede i starten af anden halvleg… eller rettere – Gerrard gjorde, og så var grundstenen til et af historiens største comebacks grundlagt imod det stjernebesatte Milano-hold. Peptalken i omklædningsrummet var historisk, og selvom Liverpool-anføreren to gange har været meget tæt på et skifte væk fra barndomsklubben, står han stadigvæk som en af klubbens helt store legender, men uden engelske mesterskaber.

Den tidligere Premier League-profil Thierry Henry sagde om dette, hvad mange tænkte, inden Gerrard stoppede. Den tidligere Arsenal-topscorer håbede nemlig, at Liverpool - og i særdeleshed Steven Gerrard - ville blive engelske mestre. Gerrards manglende pokaler i Liverpool og den evige troskab har skabt en sjælden historie i topfodbolden, og det har skabt begejstring, selv om det har været tæt på et brud mellem de to parter.



Local kid
I starten af 1980 blev Gerrard født i Whiston nær Merseysidefloden, og hans fødselssted har betydet, at han er blevet indbegrebet af Liverpool i en tid, hvor der findes færre og færre ”lokale-drenge” på de store fodboldhold i Europa. Derfor har det for Liverpools fans altid været næsten utænkeligt, at Gerrard ikke skulle have sin hjemmebane på Anfield Road.

MEN i sommeren 2005 var skræksceneriet dog tæt på at indfinde sig, da den engelske landsholdsspiller selv annoncerede, at han ville forlade klubben, efter parterne ikke kunne blive enige om en kontraktforlængelse, og Chelsea var klar til at betale næsten 400 millioner kroner for den lokale Liverpool-helt.

Flere engelske aviser hævdede endda at have billeder, hvor Gerrard var i en Chelsea-trøje, og reaktionen fra de loyale fans udeblev da heller ikke. De startede afbrændinger af trøjer med Gerrards navn på ryggen, men historien ændrede dog pludselig karakter, da han 24 timer senere lavede en U-vending og insisterede på at blive i Merseyside-klubben.

Om det var fansenes hilsen til deres helt, der fik Gerrard til at ændre holdning, kan kun blive gætterier, men det er sikkert, at der var transferrygter sommeren før, hvor Real Madrid var ligeså interesseret som Chelsea. Men trods disse storklubbers interesse blev Gerrard i Liverpool, og det fortrød han næppe – i første moment.


Ud med Heggem – ind med Kansas-tøj
For Gerrard fik som tidligere nævnt en hovedrolle i en af de mest fantastiske fodboldkampe i 2004/05. Her fik han lov til – som den første - at løfte trofæet, for den lokale knægt førte ikke kun an på banen. Syv år tidligere havde han fået sin debut for Liverpool, da Gerrard blev byttet med Vegard Heggem i en kamp mod Blackburn, og efter et par år - i sæsonen 1999/2000 - tilspillede han sig en fast plads på Liverpools midtbane. Herfra lavede han en masse usædvanlige langskudsmål, men også en arbejdsindsats som var et sæt Kansas-tøj værdigt. Selvom Gerrard var Mr. Liverpool, erkendte han måske, at han nok aldrig ville vinde mange mesterskaber med Liverpool.

Selvom Gerrard endte med at løfte store pokaler i maj i Cardiff, Dortmund, Istanbul og på Wembley, så vandt han ikke nok pokaler som aktiv. Efter at have været ungdomstræner i Liverpool samt et ophold hos LA Galaxy startede han sæsonen 2018/19 op hos Glasgow Rangers og i midten af maj 2021 var han med til at sikre den skotske storklub sit mesterskab nr. 38, efter de havde hentet hele 102 point, lavet 92 mål og hele 26 clean sheets, efter de kun havde lukket 13 mål ind.

Dette skete, efter rivalerne fra Celtic havde vundet ni mesterskaber i træk, og hvor Rangers to sæsoner før var sluttet på andenpladsen. Ikke nok med at Gerrard var lykkedes med at blive mester med Rangers, så havde han også stoppet det ellers så sejrsvante hold fra Celtic. Derudover skete det på en helt unik måde. For Rangers gik igennem sæsonen uden at tabe, hvilket kun er sket i Skotland en gang tidligere siden 1898/99.

Glasgow-fans fra hele verden rejste til den skotske hovedstad for at blive en del af de gigantiske festligheder, som mesterskabet gav. Her blev fem betjente alvorligt skadet og 28 fans blev arresteret – midt i al glæden. Overalt var der et meget rammende banner, der sagde:

Steven Gerrard: Legend in Liverpool – God in Glasgow.

På pressemødet efter mesterskabskampen havde Gerrard travlt med at slå fast, at det var spillerne, der havde vundet trofæet. Det er fansene ikke enige i i Glasgow… de har fået en ny gud!



Mere om Rangers

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik