LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Anders Bjørn

Juventus kan miste disse fem stjerner, hvis de misser CL-kval

Juventus tabte søndag aften med 3-0 til AC Milan, og derfor er presset på Torino-klubben nu enormt i forhold til at spille sig med i næste sæsons Champions League.
Andrea Pirlo har haft en svær første sæson som Juventus-træner. Den blev gjort endnu værre søndag med et eftertrykkeligt 3-0-nederlag til rivalerne fra AC Milan. Pirlo har kun formået at vinde 20 ud af 35 kampe. Det betyder nu, at Juventus ikke længere selv kan afgøre, hvorvidt de spiller med i næste sæsons Champions League. Såfremt Juventus ikke kvalificerer sig til CL, så kan det medføre store konsekvenser for storklubben på flere fronter. En af dem er bl.a. på spillertruppen. Det spekuleres i, at flere stjerner vil søge væk fra klubben, hvis der ikke er udsigt til Champions League-bold i næste sæson. Indkast tager her et kig på mulige profiler, som kan være fortid, hvis de misser top-fire.

Cristiano Ronaldo
Hvis Juve miser CL-kvalen, så er det meget muligt, at de også mister superstjernen Cristiano Ronaldo. Portugiseren har altid levet og åndet for CL, og det er svært at forestille sig, at han er villig til det nu. Der havde allerede været snak om et Ronaldo-exit i Torino inden CL for alvor kom i fare, men skulle top-fire mislykkes, så er det svært at forestille sig Cristiano tørne ud for den gamle dame i næste sæson.

Matthijs de Ligt
Juventus sikrede sig i 2019 et af verdens allerstørste forsvarstalenter, da de signede de Ligt fra Ajax. Sportsligt set har de Ligt dog ikke opnået helt det ønskede hos Juventus. Han har vundet et italienske mesterskab, men det er ikke lykkedes at komme videre end ottendedelsfinalerne i CL i begge sæsoner. Matthijs de Ligt har helt sikkert store sportslige ambitioner, og de kan lide et knæk, hvis Juventus ikke kommer i top-fire i denne sæson. Så er spørgsmålet blot om den unge hollænder har tålmodighed nok i Torino.

Paulo Dybala
Den argentinske stjerne er reelt set længe blevet rygtet væk fra Juventus. Skulle CL-kvalen glippe, så er risikoen for at miste den talentfulde offensivspiller blot endnu større for Juventus. Dybala har ydermere kun et år tilbage af sin kontrakt, hvilket kan presse på for et salg.

Alex Sandro
Juventus’ dygtige venstreback har gennem sine gode præstationer ofte været rygtet til andre klubber. Han er dog blevet i Juventus, men spørgsmålet er nu, om en misset CL-kval kan føre til et exit for Brasilianeren.

Dejan Kusulevski
Den blot 21-årige svensker er anset som et kæmpe talent hos Juventus. Han er blevet udstyret med en lang kontrakt til 2025, hvilket vil gøre det svært at lokke ham væk fra Juventus. Spørgsmålet er dog, om manglende Champions League-deltagelse kan drive det ambitiøse 21-årige talent væk fra den gamle dame til sommer.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder