Fodbold nyheder

Guardiola om returopgør mod PSG:
Som enhver anden kamp

Af Anders Bjørn

Manchester City kommer til at gå ind til tirsdagens returbrag mod Paris Saint Germain i CL-semifinalen som enhver anden kamp ifølge klubbens træner Pep Guardiola.

Article image
Ritzau-Scanpix

Premier Leagues førerhold går ind til returopgøret med en 2-1-føring fra første kamp i Paris. Såfremt holdet avancerer, vil det være The Citizens første Champions League-finale i klubbens historie. Inden braget har Pep Guardiola været ude med et par kommentarer:

- Vi ankommer i et godt moment for holdet. Jeg sagde til gutterne i bussen, at de ikke skulle tænke for meget over at vinde kampen. Det er den samme besked, som jeg har kørt med i de sidste seks måneder. Vi går ind til kampen som vi går ind til alle andre.

50-årige Guardiola vandt turneringen to gange med Barcelona, men semifinalen er det længste, han indtil nu er kommet i fem forsøg med City. Manchester City har ingen skadesproblemer op til kampen, og de havde mulighed for at hvile flere profiler mod Crystal Palace i weekenden. Derimod har der været tvivl om PSG-stjernen Kylian Mbappé op til opgøret, men Guardiola forventer, at det franske stjernefrø spiller.

- Vi går ud fra, at Mbappé spiller i morgen, og jeg ser frem til at spille mod ham for fodboldens og kampens skyld. Vi kommer ind til kampen med en lille fordel, men vi skal spille for at vinde kampen. Det er alt, hvad vi skal gøre.

Mere om Kylian Mbappé

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik