Fodbold nyheder

Schmeichel skrider ind:
Fans og ejere må gå sammen

Af Magnus Kisbye

Peter Schmeichel forsøger sig som fredsmægler efter gårsdagens fan-skabte optøjer på Old Trafford.

Article image
Ritzau-Scanpix

De seneste dage og uger har været præget af optøjer mellem engelske fans og de respektive klubbers ejere. Det er flere gange endt ud i fanskabte optøjer, og i går var det Manchester Uniteds tilhængeres tur til at demonstrere deres utilfredshed med klubbens ledelse, Glazer-brødrene.

Scenerne af fans, der stormede græstæppet på Old Trafford, har nu fået klublegenden Peter Schmeichel til at opfordrer parterne til at føre dialog.

- Det er let at sige, men klubben vil koste – jeg ved ikke – tre, fire, fem milliarder dollars. Hvem har den slags penge til at købe en fodboldklub? Hvis du kigger på potentielle købere, vil de så kunne gøre det meget bedre? Jeg så meget hellere, at vi arbejder sammen med Glazer-familien, fordi jeg tror, de har viljen. Samarbejde med dem om gøre klubben til det, fodbold burde handle om, siger Peter Schmeichel til CBS Sports, der samtidigt understreger, at ejerne kan virke fjerne for klubbens fans, da de sjældent stiller op til interviews.

- Det frustrerer fansene meget. Udefra ser det ud som om, ejerne er ligeglade. At det kun handler om penge. Det er ikke helt tilfældet, føler jeg. Jeg føler, de er meget stolte ejere af Manchester United. Jeg tror bare, at måden klubben drives på skal rekonstrueres.

Mere om Manchester U

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik