Roma - Atalanta

Italien: Serie A
Roma B. Cristante (75), Ibañez (90)
Stadio Olimpico (Roma)Fuld tid1-1
Atalanta R. Malinovskiy (26), R. Gosens (69)
LineupReferat

Ineffektivitet og rødt kort koster Atalanta point i Rom

Af Stefan Lindahl

Atalanta var i kontrol, og skabte over 20 målchancer på udebane imod Roma. Et rødt kort til Robin Gosens kostede dog for gæsterne, som efter udvisningen ikke kunne holde deres 1-0-føring hjem.

Article image

Torsdag aften tog et Roma-hold i formmæssig krise imod Atalanta i den italienske Serie A. Hjemmeholdet Roma havde før aftenens kamp kun vundet en af deres seneste fem Serie A-kampe. Samtidig måtte klubbens træner Paulo Fonseca se bort fra flere normale startere, som var ude med skader.

Roma har derudover altid store problemer med Atalanta i Rom. Det er syv år siden, at Roma sidst har slået Bergamo-klubben på egen bane.

Anderledes godt ser det ud for gæsterne fra Atalanta. Før aftenens kamp havde Bergamo-klubben vundet ni af deres seneste ti kampe i den bedste italienske fodboldrække. Danske Joakim Mæhle var med fra start for gæsterne, og NOGET.

Kampen startede med to hold, som begge spillede frisk fodbold, og pressede hinanden højt på banen. Som første halvleg skred frem fik Atalanta dog det offensive momentum. Det gav et hav af muligheder til gæsterne. Flere gange kom Duvan Zapata tæt på en scoring, men Pau Lopez i Roma-buret fik holdt bolden ude af nettet.

Atalanta fik dog udnyttet deres momentum. Den ukrainske offensiv-spiller Ruslan Malinovskyi blev spillet fri i feltet af wingbacken Robin Gosens, og han forpassede ikke muligheden for at komme på tavlen. Derfor gik Atalanta til halvleg med en 1-0-føring i den italienske hovedstad.

I anden halvleg kom Roma lige så godt ud, som de kom ud til de første 45 minutter. Der gik dog ikke længe, før at Atalanta igen fik overtaget. Gæsterne væltede sig simpelthen i chancer, og havde et hav af muligheder for at udbygge deres føring. Den største tilfaldt indskiftede Luis Muriel, som fra kort afstand tordnede bolden ved siden af Roma-buret.

Roma kom bedre med, som kampen nærmede sig sin afgørende fase. Robin Gosens inviterede Roma endnu mere ind i opgøret, da han kom for sent i en tackling på Romas Jordan Veretout, og blev udvist.

Med et kvarter tilbage af opgøret levede klichéen “Når du ikke udnytter dine chancer, så bliver du straffet i den anden ende” op til sit fulde. Roma-midtbanespilleren Bryan Cristante bragede ud af ingenting til bolden langt udefra. Læderet susede forbi både venner og fjender, og havnede til sidst bag Atalanta-keeperen Pierluigi Gollini.

Roma jagtede efter udligningen den matchvindende scoring. Hjemmeholdet lagde et massivt pres på Atalanta, og var faktisk tæt på at nuppe alle tre point. Edin Dzeko havde en gylden mulighed for at sikre romerne de tre vigtige point i kampen om top fire, men hans afslutning blev afvist af Gollini.

Til aller sidst i opgøret fik Atalanta så muligheden, da Roger Ibanez gav et frispark på kanten feltet. Tacklingen kostede et rødt kort til Roma-forsvaren, som minuttet forinde havde modtaget sin første advarsel. Frisparket, som blev kampens sidste aktion, bragede Muriel dog langt over mål.

Derfor slutter kampen 1-1. Det betyder, at Atalanta deler tredjepladsen med Juventus efter denne spillerunde. Roma har stadig ti point op til top fire, og har fortsat ikke slået et af de andre hold i top syv i indeværende sæson.

Roma
(4-3-2-1)
13Pau López
2Rick Karsdorp
23Gianluca Mancini
3Ibañez
61Riccardo Calafiori ↩46
14Gonzalo Villar ↩76
4Bryan Cristante
17Jordan Veretout
7Lorenzo Pellegrini (C)
77Henrikh Mkhitaryan ↩85
9Edin Džeko
Bænk
83Antonio Mirante
87Daniel Fuzato
21Borja Mayoral ↪85
31Carles Pérez ↪76
54Riccardo Ciervo
5Juan Jesus
18Davide Santon
19Bryan Reynolds
20Federico Fazio
33Bruno Peres ↪46
27Javier Pastore
55Ebrima Darboe
Atalanta
(3-4-2-1)
95Pierluigi Gollini
17Cristian Romero
6José Palomino
19Berat Djimsiti
3Joakim Mæhle
15Marten de Roon
11Remo Freuler (C)
8Robin Gosens
72Josip Iličić ↩59
18Ruslan Malinovskiy ↩59
91Duván Zapata ↩73
Bænk
31Francesco Rossi
57Marco Sportiello
7Sam Lammers
9Luis Muriel ↪59
2Rafael Tolói ↪73
4Boško Šutalo
13Mattia Caldara
40Matteo Ruggeri
20Viktor Kovalenko
32Matteo Pessina
59Aleksey Miranchuk
88Mario Pašalić ↪59

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik