Fodbold nyheder

West Ham og Dortmund er interesseret i 'den nye Zlatan'

Af Troels Drasbech

Den 21-årige angriber er begyndt at lave mål i Serie A.

Article image
Ritzau-Scanpix

Calciomercato beretter om en interesse fra West Ham og Borussia Dortmund i den 21-årige angriber fra Fiorentina, Dusan Vlahovic. Angriberen klarer sig i denne sæson godt i den italienske Seria A, hvor den unge serber har scoret ni mål i 24 ligakampe.

Angriberen er allerede på det serbiske landshold, og har indtil videre spillet fire kampe, hvori det er blevet til en enkelt scoring. Vlahovic kom til Fiorentina i 2018 fra serbiske Partizan, og har kontraktudløb i 2023.

Opmærksomheden på den 190 centimeter høje angriber startede allerede tilbage i 2016, hvor engelske The Sun afslørede en interesse i spilleren fra Arsenal, Manchester City og Juventus, hvor sidstnævnte endda beskrev serberen som den nye Zlatan Ibrahimovic.

Dortmund er velkendte for deres utrolig kompetente talentudvikling, og med en mulig, snarlig afskedigelse af Erling Håland, kunne Vlahovic blive den næste i rækken af unge angribere. West Ham har i den grad også brug for noget frisk blod i forreste geled, da klubben ikke fandt en erstatning for franske Sebastian Haller, som skiftede til Ajax i vinter-transfervinduet.

Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik