Fodbold nyheder

Pepe:
Jeg sov med min mor, indtil jeg var 17 år

Af Rasmus Padkjær

Den portugisiske fodboldstjerne Pepe har i et stort interview afsløret, at han sov med sin mor indtil han var 17 år.

Article image
Ritzau-Scanpix

Den tidligere Real Madrid-stjerne Pepe, der oprigtigt hedder Képler Laveran de Lima Ferreira, har gennem hele sin karriere været kendt som en hård hund, hvor svinestreger, røde kort og et stort temperament var kendetegnet, men som ung var han alt andet end det. Det har portugiseren afsløret i et stort interview med portugisiske Tribuna Expresso, hvor han fortæller, at han var ´mors dreng´ inden han forlod hjemlandet og rejste ud i den store verden.

- Indtil jeg var 17, sov jeg med min mor, så forestil dig, hvordan det var. Hør jeg var allerede stor, og jeg sov med mine forældre, så jeg forestiller mig, at min far ikke kunne lide at have mig der. Tænk at jeg - en dreng, der sov med sin mor, indtil han var 18 - kunne vinde tre Champions League-titler. Jeg havde aldrig forestillet mig, at det ville ske, fortæller han.

Pepe startede fodboldkarrieren i den portugisiske klub Marítimo, hvorefter han drog til den den portugisiske storklub FC Porto. Herefter fik den spanske hovedstadsklub Real Madrid øjnene op for Pepe, som hentede ham i 2007, hvor han også blev fast inventar på det portugisiske landshold. Tre Champions League-titler senere røg han til tyrkiske Besiktas, inden den nu 38-årige spiller i 2019 vendte tilbage til FC Porto. Pepe og Porto ligger i skrivende stund på tredjepladsen Primeira Liga med 10 point op til Sporting CP på førstepladsen, og spiller deres næste kamp i pokalsemifinalen i Taca de Portugal mod SC Braga onsdag.

Mere om Pepe

Mere om Porto

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik