LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Fisker

Lørdagens internationale rygter

Coronakrisen kradser i Borussia Dortmund, som dog ser ud til at kunne beholde Erling Braut Haaland.
Borussia Dortmunds administrerende direktør Hans-Joachim Watzke har løftet sløret for, at klubben måske må opgive en af sine spillere på grund af den økonomiske krise, coronavirussen har medført. (Handelsblatt)

FC Barcelonas præsidentkandidat Toni Freixa påstår, at han har indgået aftaler med to topspillere, som går efter at vinde Ballon d’Or. Disse to unavngivne spillere skifter således til FC Barcelona, hvis Freixa vinder præsidentvalget. (El Larguero)

Borussia Dortmund-angriberen Erling Braut Haaland kommer sandsynligvis til at beslutte sig for at spille endnu en sæson i Tyskland. (TalkSport)

Den østrigske forsvarsspiller David Alaba, som har fortalt Bayern München, at han forlader klubben efter den igangværende sæson, er på udkig efter en klub, hvor han kan få lov til at spille på den centrale midtbane i stedet for i forsvaret. Rygterne har på det seneste sendt Alaba til Real Madrid. (Le Parisien)

Det 16-årige canadiske stortalent Jahkeele Marshall-Rutty, som til daglig spiller i MLS-klubben Toronto FC, er havnet på radaren hos alverdens europæiske storklubber. (Tuttosport)

Juventus prioriterer at købe midtbanespilleren Weston McKennie, som i denne sæson er udlejet fra Schalke 04 til ”Den Gamle Dame”. Den 22-årige amerikaner har dog endnu ikke aktiveret den klausul i sin lejekontrakt, som forpligter Juventus til at købe ham. (Calciomercato)

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder