Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Italien: Serie A
FT
0 - 3
(0 - 1)
Milan
Inter
L. Martínez (5), L. Martínez (57), R. Lukaku (66)
Daniel Eckford-Olsen

Inter sikrede sig derby-sejr og vigtigt forspring i Serie A

Inter vandt søndag 3-0 over rivalerne AC Milan, hvor danske Eriksen leverede en fin præstation.
Med et formsvagt Juventus-mandskab lignede de to seriøse mesterskabs-bejlere der søndag bragede sammen i Milano-derbyet. Selvom det er 11 år siden Inter sidst vandt Scudettoen, lignede Inter ikke alene favoritter da de trådte ind på grønsværen mod rivalerne fra AC Milan, men også helt klare mesterskabsfavoritter.

Begge hold trådte ind på det velkendte grønne græs på det legendariske San Siro, begge hold anført af hver deres formstærke angriber og ikke mindst hver deres farlige opstillinger og gameplan. For inden kampen stod Ibrahimovic og Lukaku noteret for henholdsvis 14 og 17 mål i denne sæson.

Fra første fløjt var det en kamp på Inters præmisser, Inter lagde pres på AC Milan med bolden og tiltvang sig derved fine muligheder. Efter blot fem minutter kunne Martinez heade de blå og sort-stribede foran efter et flot indlæg fra hans belgiske angrebsmakker.

Den næste time forløb med nogenlunde samme kampbillede, Inter skabte fine muligheder med bolden, men havde det også fint med at stå dybt og forsvare sig imod et tandløst AC Milan, og det fik de lov til.

Med en fint spillende Eriksen fra start udbyggede Inter føringen efter AC Milan langt om længe havde fået spist sig tilbage i opgøret. Det rødstribede udehold blev nemlig skilt ad og derefter kunne Martinez lægge sin anden scoring i kassen.

Belgiske Romelu Lukaku skulle dog også komme på scoringstavlen efter en god times spil, og derved kunne Inter med en sikker 3-0-sejr sikre sig de tre point, førstepladsen i Serie A og et fire points-forspring til netop AC Milan.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER