Fodbold nyheder

Sportsminister i bøn:
Kylian, bliv i Frankrig

Af Daniel Jensen

Fodboldens næste store stjerne er en eftertragtet mand med en uvis fremtid.

Article image
Ritzau-Scanpix

Kylian Mbappé bliver set som arvetageren til Cristiano Ronaldo og Lionel Messi, og under de skarpeste lys i Champions League skinnede den franske stjerne igen klarere end alle andre. Med et hattrick i kampen mod FC Barcelona stjal den 22-årige angriber alle overskrifter, og det har ikke fået rygterne omkring en afsked med PSG til at blive mindre, men nu kommer der en bøn til Mbappé fra et overraskende sted. I et interview med det franske medie Franceinfo udtalte den franske sportsminister, Roxana Maracineanu, følgende:

- Kylian, bliv i Frankrig. Vi vil fortsætte med at se dig spille sådan, vi har brug for dig. Befolkningen har brug for dig, PSG har brug for dig. Unge atleter og unge fodboldspillere har brug for eksempler at følge og rollemodeller. Forlad os ikke, bliv i Frankrig.

Hvad fremtiden bringer for Kylian Mbappé ved ingen endnu. Franskmandens kontrakt med PSG udløber i sommeren 2022, og hele fodbold Europa venter i spænding. Rygterne har allerede sendt den 22-årige angriber til klubber som Real Madrid og Liverpool.

Mere om Kylian Mbappé

Mere om Paris SG

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik