Lørdagens engelske rygter
En aldrende angriber påbegynder kontraktforhandlinger i Manchester United, mens en anden aldrende angriber skal væbne sig med tålmodighed i Chelsea.
Tottenhams bestyrelsesformand, Daniel Levy, vil vente med at træffe en afgørelse om Jose Mourinhos fremtid, indtil sæsonen er færdigspillet. (ESPN)
Manchester City-legenden Sergio Agüero siger, at han ikke aner, om han er i gang med sin sidste sæson i klubben. (The Times)
Manchester United-manager Ole Gunnar Solskjær bekræfter, at han vil diskutere en kontraktforlængelse med Edinson Cavani. (Sky Sports)
Chelsea-manageren, Thomas Tuchel, ønsker, at beholde den unge amerikaner Christian Pulisic i klubben. Pulisic har kontrakt med Chelsea indtil 2024. (London Evening Standard)
Selvsamme Tuchel siger, det er for tidligt at lægge sig fast på Olivier Girouds fremtid. Franskmanden kontrakt med Chelsea udløber til sommer. (The Mirror)
Aston Villa-manageren, Dean Smith, har afvist rygterne om, at Liverpool og Tottenham vil hente den 23-årige Ezri Konsa. (Birmingham Mail)
Huddersfield bekræfter, at de overvejer at hente Ravel Morrison på en fri transfer. Den 28-årige Morrison har senest været i ADO Den Haag i Holland. (The Sun)
Den tidligere engelske landsholdsspiller og Everton-spiller Phil Jagielkas søn har lavet en aftale med Liverpool. Derfor kommer Everton-legendens 13-årige søn nu til at spille i røde trøjer. (The Mail)
Everton-manager Carlo Ancelotti tror på, at han kan hente de nødvendige forstærkninger til klubben i løbet af de kommende transfervinduer uden at skulle investere store transferbeløb. (Liverpool Echo)