Fodbold nyheder

”Gud” koster bøde på 37.000 kroner

Af Daniel Jensen

Den italienske legende brugte ordet ”gud” under en kamp, og det koster nu målmanden en bøde på 37.000 kroner.

Article image
Ritzau-Scanpix

Gud og religion bliver taget meget seriøst i Italien, og selv ikke en legende kan gå fri, når han bruger ordet ”gud” under en fodboldkamp. Derfor må Juventus-målmanden Gianluigi Buffon nu åbne pungen op og betale 37.000 kroner i bøde efter han brugte ordet i en kamp mod Parma. Det skriver det italienske medie Football Italia.

Den 43-årige målmand risikerede at få en spilledagskarantæne, men han slipper altså med at kunne betale sig fra det. Så heldige har andre spillere ikke været, og både AS Romas forsvarsspiller Bryan Cristante og Lazios kantspiller Manuel Lazzari blev tildelt karantæner for lignende forseelser. Hammeren er også tidligere faldet over Lazios træner, Simone Inzaghi, men han kunne også nøjes med at punge ud.

Gianluigi Buffon er på trods af sit store navn nu kun reservekeeper i Juventus, og han har i denne sæson primært vogtet buret i den italienske pokalturnering. Alt i alt har den italienske legende blot været på banen ni gange.

Mere om Gianluigi Buffon

Mere om Juventus

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik