LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Magnus Kisbye

Ndombele afviser ikke PSG: Jeg har snakket med Mbappe

Tanguy Ndombele har længe snakket med PSG’s Kylian Mbappe om at rykke til den franske hovedstadsklub.
Tanguy Ndombele forlod hjemlandet i 2019, da Tottenham hentede midtbanespilleren i Lyon. Den 24-årige franskmand, der er på kontrakt med Premier League-klubben frem til 2025, afviser dog ikke et skifte tilbage til Frankrig – nærmere bestemt Paris Saint-Germain. Det skriver Telefoot i dag.

- Jeg er en dreng fra Paris-regionen. At bære PSG-trøjen en dag? Hvorfor ikke - men i dag er jeg i Tottenham, og det går godt, siger Tanguy Ndombele til Telefoot.

- Jeg talte med Kylian (Mbappe, red.) om et muligt skifte til PSG. To eller tre år i træk diskuterede vi det. Det skete ikke, og i dag går det godt i Tottenham, men hvorfor ikke i fremtiden?

Siden Ndombele kom til Nordlondon i sommeren 2019 er det blevet til 55 kampe på tværs af alle turneringer, mens han har scoret otte gange og assisteret yderligere syv mål. Efter en svær start med Jose Mourinho som manager, har han genvundet portugiserens tillid og er i denne sæson den niende-mest benyttede Tottenham-spiller.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder