Cheftræner fyret i Bundesliga-klub
Klubben skal have sin femte træner på to sæsoner, og så det er et varmt sæde, der nu er ledigt.
Et nederlag på 1-4 til Werder Bremen hjemme i Berling var mere end hvad klub-ledelsen ville gå med til. Hertha Berlin har i dag meddelt, at cheftræner Bruno Labbadia er fyret, og med ud ad svingdøren følger også sportsdirektør Michael Preetz. Klubben offentliggjorde nyheden på Twitter tidligere i dag.
Labbadia nåede dermed mindre end et år i det varme berliner-sæde. Han kom til klubben i april 2020, og han efterlader holdet blot to point over nedrykningsstregen. Med blot to sejre i de seneste 11 kampe, så ledelsen ingen anden udvej:
- Uge efter uge har Bruno og hans stab investeret en masse hårdt arbejde i holdets udvikling, og det vil vi gerne takke ham for. Men med blot 17 point i 18 kampe efterlader det os i en usikker position. Efter en lang snak føler vi, at der skal en ændring til på cheftrænerposten, som kan give holdet nyt liv. Vi vil snart offentliggøre en efterfølger, fortæller bestyrelsesformand Carsten Schmidt ifølge Bundesliga.com
Labbadia var den fjerde træner i sidste sæson, da han blev ansat, så man må sige, at han efterlader et særdeles varmt sæde. Det kan også være en af grundene til, at skiftet på sportsdirektør pladsen ligeledes blev vedtaget. Tidligere spiller Arne Friedrich tager over på den post med øjeblikkelig virkning.
Det er formentlig et forsøg på at skabe en helt ny start i klubben, og Friedrich kender kulturen i klubben ganske godt, må man formode. Hans første opgave bliver altså at finde en ny mand til et varmt sæde.
Den nye træner skal starte med en udekamp mod formstærke Eintracht Frankfurt, hvorefter der følger en hjemmekamp mod de forsvarende mestre fra Bayern München.