Rooney kan blive den perfekte mentor
Med ansættelsen af Wayne Rooney som manager for Derby County, har Championship-klubben erhvervet sig en gave for de unge talenter.
Wayne Rooney kan prale af titlen som Englands alletiders-topscorer med 50 mål og har læssevis af erfaring med sig fra en lang karriere i engelsk topfodbold hos Everton og Manchester United. En erfaring, som mediet The Sportsman mener, kan komme Derby Countys unge lovende talenter som Louis Sibley og Jason Knight til gode:
- Han (Wayne Rooney, red.) ved alt, hvad der er værd at vide om, hvor man skal placere sig på banen, hvor man skal lave sit løb og hvornår, og hvornår man skal skyde. Wayne Rooney indrømmer gerne, at han lavede fejl både på og udenfor banen, selv sent i sin karriere. Det vil Derbys unge spillere også komme til, det gør alle. Rooney har uendelige mængder visdom at give videre, der kan få de unge spillere til at stoppe op og tænke sig om en ekstra gang.
Om Derby Countys unge talenter allerede har taget ved lære af Wayne Rooneys lange karriere, kan man måske blive klogere på, når Derby i aften kl. 19 tager imod Bournemouth i Championship. Et godt resultat kan vise sig vigtigt for Derby, der for øjeblikket flirter med nedrykning til League One med deres 23. plads.