Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Henrik Varbøl Andersen

Officielt: Mareridt slut for Real-angriber

Rygterne har kørt de seneste dage, og i dag bekræfter klubberne så, at en leje-aftale er en realitet.
Luka Jovic skifter tilbage til Eintracht Frankfurt for resten af sæsonen på en leje-aftale fra den spanske storklub Real Madrid. Opholdet i Kongeklubben blev aldrig succesfuldt for den engang så målrige serber, der kun nåede 2 mål i 32 kampe hos ”Los Blancos”. Leje-aftalen er bekræftet på tyskernes hjemmeside.

Anderledes succes havde han i sin tid i det tyske, og den succes vil han altså nu få chancen for at gentage. Som sagt har tyskerne lejet angriberen for resten af sæsonen, dog uden en købs-klausul i aftalen, melder Goal.

Serberen vender altså tilbage Deutsce Bank Park, hvor han tilbragte to sæsoner før skiftet til Spanien. Frankfurts sportsdirektør Fredi Bobic glæder sig til at få gang i angriberens karriere igen:

- Luka havde ikke nogen nem tid i Madrid på det seneste. Det er vigtigt for ham at komme tilbage på rette spor. Det var hans store ønske at vende tilbage til Eintracht. Real Madrid ved, at han er i gode hænder hos os, og vi har endnu en fremragende mulighed i vores angreb.

Der er comeback-mulighed for Jovic allerede på søndag, hvor Frankfurt møder Schalke i Bundesligaen.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER