Fodbold nyheder

Mourinho har udset sig Real Madrid-spiller

Af Christian Kern Hansen

Jose Mourinho skulle ifølge den italienske avis Corriere Dello Sport være interesseret i at hente Real Madrid-stoperen Eder Militao.

Article image

Real Madrid-stopperen Eder Militao har blot fået tre optrædener i Real Madrid-trøjen i denne sæson, og den brasilianske forsvarsspiller kunne derfor godt bruge en anden destination som kilde til mere spilletid.

Ifølge den italienske avis Corriere Dello Sport har Jose Mourinho ønsket de øverste folk i Tottenham om at hente Militao. Det italienske medie skriver ydermere, at der allerede har været kontakt mellem de to klubber om en potentiel transfer, og ydermere kan det italienske medie også berette om, at London-klubben ønsker at hente brasilianeren ind på en lejeaftale i første omgang med en indbygget købsoption til at hente ham permanent på et senere tidspunkt.

Dette rygte er der kommet en enkel nuance på, da den spanske avis Sport skriver, at spilleren ønsker at skifte til en Premier League-klub, såfremt han ikke får fast spilletid i Real Madrid.

Meget tyder altså på, at Militao snart søger spilletid andetsteds, og måske bliver det i Tottenham, at Militao får kickstartet sin karriere.

Militao blev hentet til Real Madrid i sommeren 2019 fra den portugisiske storklub Porto, og har siden sin ankomst til den spanske hovedstad fået 23 kampe for Real Madrid.



Mere om Éder Militão

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik