Fodbold nyheder

Klopp om muligt Salah-skifte:
Den eneste grund til at forlade Liverpool er vejret

Af Victor Nyrup

Jürgen Klopp oplever ikke problemer i sin relation til Mohamed Salah, og Liverpool-manageren forstår ikke, hvorfor egypteren skulle ønske et skifte.

Article image

Som vi har skrevet her på Indkast.dk, så har der de seneste uger været rygter om, at Mohamed Salah skulle ønske at forlade de forsvarende Premier League-mestre Liverpool, og at kantspilleren skulle have raget sig uklar med Jürgen Klopp. De rygter giver den tyske manager ikke meget for, og ifølge Klopp er han ikke det mindste uvenner med sin egyptiske stjernespiller.

- Der har ikke været nogle problemer (mellem Klopp og Salah, red.) indtil videre, og jeg forventer ingen problemer i fremtiden, siger Jürgen Klopp ifølge BT Sport.

Rygterne om Salahs fremtiden blev for alvor sat i gang, da Liverpool-spilleren tidligere på måneden var ude og sige, at han ikke ved hvad fremtiden bringer, og at Real Madrid og FC Barcelona i hans øjne er to topklubber. Salahs udtalelser bekymrer dog ikke Jürgen Klopp, og tyskeren kan slet ikke se, hvorfor Salah skulle ønske at forlade Liverpool.

- Vi kunne jo alle sammen se os om efter noget nyt, hvis vi vil, men jeg tænker, at den eneste grund til at forlade Liverpool er vejret. Vi er en af de største klubber i verden, og vi giver gode lønninger. Vores lønninger er måske ikke de højeste i verden, men de er gode, og vi har et fantastisk stadion med utrolige tilhængere.

Mere om Mohamed Salah

Mere om Liverpool

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik