LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Europa: Champions League
Estadio Wanda Metropolitano
FT
1 - 1
(1 - 0)
Atlético
Bayern München
J. Félix (26)
T. Müller (86)
Raymund Nelausen

Bayern uden store profiler til CL-kamp mod Atletico

Bayern München må blandt andet undvære Manuel Neuer, Leon Goretzka og Robert Lewandowski i tirsdagens Champions League-opgør mod Atletico Madrid.
Bayern München sikrede sig i sidste uge videre avancement til knockout-fasen i Champions League. Cheftræner Hansi Flick har derfor besluttet, at flere profiler skal blive hjemme i Tyskland fremfor at tage del i tirsdagens opgør mod Atletico Madrid.

Der er tale om Manuel Neuer, Leon Goretzka, Corentin Tolisso og Robert Lewandowski, og det kan give spilletid til flere nye ansigter i Bayer-truppen, som har problemer på den defensive midtbane ifølge Flick.

- Lewandowski, Neuer, Goretzka og Tolisso bliver her (Tyskland, red). De har brug for en pause. Coco (Tolisso, red) har en skade, men det er ikke alvorligt, og han er tilbage i lørdagens kamp mod Leipzig.

- Du skal bare se på alle positionerne, og du vil indse, at der er et problem på 6´er-positionen. I morgen vil vi afgøre, hvem der skal spille på den position. Angelo Stiller og Maximilian Zaiser rejser begge med, udtalte Hansi Flick.

19-årige Angelo Stiller kan dermed få sin debut i Champions League i morgen. Tyskeren har kun spillet en enkelt kamp for Bayern München i denne sæson, da han fik en halvleg mod 1. FC Düren i DFB-Pokal.

Maximilian Zaiser er til gengæld helt ny i truppen, og han har ikke tidligere spillet en førsteholdskamp for de forsvarende Champions League-vindere. Det kan derfor blive en svær debut for begge spillere, da de skal stå over for Atletico Madrid, der stadig kæmper for at gå videre i gruppen.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder