LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Magnus Kisbye

FCK henter sportschef hos konkurrent

FC København har i dag bekræftet, at de har hentet AGF’s sportschefen Peter Christiansen. Han tiltræder senest hovedstadsklubben til april.
Efter fire år som sportschef i AGF skifter Peter Christiansen til rivalerne fra FC København. Det oplyser både AGF og FCK. Skiftet sker i kølvandet på hovedstadsklubbens fyring af Ståle Solbakken, der med sin ’managertitel’ både besad jobbet som sportslig ansvarlig og træner for klubben. Bestyrelsesformanden i FC København, Bo Rygaard, er begejstret over tilgangen.

- Det er naturligvis vigtigt for os, at vi nu har fundet den rigtige person til jobbet, og vi har haft en fint forløb i forhold til at identificere både de nødvendige kompetencer og den rigtige kandidat til rollen. Det har vi fundet i PC, og vi glæder os meget til samarbejdet, siger Rygaard til klubbens hjemmeside ifølge Tipsbladet.dk.

Peter Christiansen (eller PC), der selv havde en aktiv spillerkarriere for ’Løverne’ i årene 2000-2005, tiltræder klubben senest i april. Hans arbejde bliver først og fremmest at forsøge at få FC København tilbage på sporet af titler. I skrivende stund ligger hovedstadsklubben nummer 10 i Superligaen med ni point op til rækkens førsteplads - FC Midtjylland.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder