Arsenal ude efter Premier League-skandinaver
Flere norske spillere har de seneste år taget steppet op og skiftet til store europæiske klubber, og nu står endnu en måske foran et skifte til en stor klub.
Martin Ødegaard, Erling Håland, Alexander Sørloth og Jens Petter Hauge er alle nordmænd, og spiller pt. i nogle af europas største klubber. En anden nordmand som bliver spået en stor fremtid, er Sander Berge, der i januar kom til Sheffield United fra Genk.
Berge har fået en fin start på karrieren i det engelske, og det har nu fået endnu større klubber til at kigge efter midtbanespilleren. Helt præcist Arsenal har holdt øje med nordmanden allerede inden han røg til Sheffield United, og de er ikke blevet skræmt væk, efter at have set ham på tættere hold.
Det norske medie VG erfarer, at Arsenal godt kunne se Berge som en del af den centrale midtbane ved siden af Thomas Partey i fremtiden. Specielt efter, at der i sidste uge var rygter om, at Granit Xhaka var på vej væk, kunne Sander Berge være erstatningen for schweizeren.
Sheffield United betalte i omegnen af 180 mio. kroner for Berge i januar, der gjorde ham til klubbens dyreste indkøb nogensinde. Efter lidt over 25 kampe for nordmanden i Sheffield United, hvor han har gjort det godt, kunne det derfor også godt tænkes, at ”The Gunners” ville skulle betale noget mere end de 180 mio. kroner for den høje midtbanespiller.