Europa: Champions League
FT
1 - 2
(0 - 1)
Rennes
Chelsea
S. Guirassy (85)
C. Hudson-Odoi (22), O. Giroud (90)
Nicolai Christensen

Optakt: Rennes – Chelsea

Et af europas mest formstærke hold i form af Chelsea drager tirsdag til Frankrig, hvor de i Champions Leagues gruppe E tager imod Rennes. Her for I optakten til opgøret imellem Rennes og Chelsea.
Kommentar:
Det ene af Champions Leagues fjerde runde første opgør står imellem Rennes og Chelsea. To mandskaber, der i sidste runde mødtes på Stamford Bridge, hvor det blev til en sikker Chelsea-sejr på 3-0. Et opgør, som også er det eneste indbyrdes opgør mellem de to klubber nogensinde.

Rennes er startet sæsonen meget som forventet i midten af Ligue 1, hvor de veksler lidt imellem at vinde og at tabe eller spille uafgjort. De er efter de første 11 spillerunder placeret som nummer syv med 18 point, men kan ryge ned på en niendeplads vil holdene bagved dem vinder deres kampe de har i hånden.

I Champions League ligger de som ventet i bunden med Krasnodar, hvor de to hold skal kæmpe om, hvem der skal løbe med tredjepladsen, der giver videre avancement til Europa League til foråret.

Det mest interessante ved Rennes udover, at deres tidligere keeper er Edouard Mendy, der har fået en forrygende start i Chelsea, vender tilbage for at møde sine holdkammerater, er at de er i besiddelse af Eduardo Camavinga på 18 år, der betegnes som et af europas allerstørste talenter.

Chelsea kommer ind til kampen som lyn og torden, hvor de i de seneste fem kampe er gået fra banen med sejr og med en målscore på 16-1. De har fået alle deres ny-indkøb i gang, hvor specielt Mendy i målet, Chilwell på venstrebacken, Ziyech på højre kanten og Werner enten som angriber eller venstre kant.

Sidst de ikke tabte i ordinær tid var d. 20. september, hvor de tabte hjemme til Liverpool.

I Champions League har de efter tre runder fået syv point og er a point med Sevilla dog med en noget bedre målscore. Det ventes derfor, at vinderen af denne pulje skal findes i Sevilla og Chelseas indbyrdes kamp i femte runde.

Men inden det opgør venter Rennes, og det er i morgen tirsdag klokken 18:55 på fransk grund.

Karantæner og skader:
Rennes:
Daniele Rugani
Faitout Maouassa
Jonas Martin
Dalbert

Chelsea:
Christian Pulisic
Kai Havertz

Forventede startopstillinger:
Rennes (4-3-3):
Gomis
Traore, Da Silva, Aguerd, Truffert
Camavinga, Nzonzi, Bourigeaud
Doku, Guirassy, Terrier

Chelsea (4-3-3):
Mendy
Azpilicueta, Zouma, Silva, Chilwell
Kante, Jorginho, Mount
Ziyech, Abraham, Hudson-Odoi

Bud på kampens profil:
Det bliver et kampbillede med Chelsea klart mest på bolden, der skal forsøge at skabe chancer imod et højst sandsynligt lavt stående forsvar, det bliver derfor vigtigt for Frank Lampards mandskab, at de har kreativiteten med sig til det franske. En spiller som altid formår at skabe chancer er Hakim Ziyech, og marokkaneren har fået en fremragende start på sin Chelsea-karriere, og det ville ikke være overraskende, hvis den driblestærke offensivspiller ender med at være involveret i et mål eller to tirsdag aften.

Bud på kampens resultat:
Det er svært at gå imod Chelsea, der ikke har tabt i ni kampe i streg, og inden kampen imod Rennes har en målscore på 7-0 i Champions League. Når Rennes så på samme tid de sidste tre gange er gået fra banen både uden sejr, men også uden at score, så peger det endnu mere i retningen af en sikker Chelsea-sejr. Spørgsmålet er hvor stærk en startopstilling som Lampard kommer med, hvor det måske kunne tænkes, at der ville komme en lille pause til en spiller som Timo Werner. Men selv uden Werner klarer Chelsea sig. Buddet på kampen fra Indkast.dk bliver derfor 3-0 til Chelsea.

Kampen bliver fløjtet i gang klokken 18:55 i morgen tirsdag af hollandske Bjorn Kuipers på Roazhon Park Park, og kan ses på TV3 Sport og Viaplay.

Det læser brugerne på INDKAST lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER