Tøffe revser Kaba
Superliga-eksperten forstår ikke brugen af FCM-angriber…
- Jeg er med på, at han har lavet ét vigtigt mål i Champions League- kvalifikationen og plejer at score mod FC København – men helt ærligt ...
Sådan skriver Stig Tøfting i hans klumme i dagens udgave af Ekstra Bladet om FCM-angriberen Sory Kaba, som Superliga-eksperten ikke mener er god nok. Derudover har Tøfting en klar ide om hvorfor, at den store angriber får så mange chancer:
- Jeg har en mistanke om, at de bruger ham så meget, fordi de håber at få ham solgt. Men jo mere han spiller, desto mindre kommer de til at få for ham.
- Det bliver værre og værre med Kaba, og jeg er træt af at høre, hvor hårdt han arbejder. Jeg vil se mål, og jeg tror, at FC Midtjylland-tilhængerne har det på samme måde. Han lavede syv i 30 Superliga- kampe i sidste sæson og har foreløbig lavet ét i fem i denne sæson. Det er ikke et mesterhold værdigt.