Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Europa: Champions League
FT
5 - 0
(1 - 0)
Manchester U
RB Leipzig
M. Greenwood (21), M. Rashford (74), M. Rashford (78), A. Martial (87), M. Rashford (90)
Christian Bang Jensen

Manchester Uniteds omstillinger snød VAR og ydmygede RB Leipzig

På to knivskarpe omstillinger slog Manchester United ikke bare tyske RB Leipzig, men også VAR-rummets linjer, da ”De Røde Djævle” på mål af Mason Greenwood, Marcus Rashford og Anthony Martial ydmygede tyskerne med 5-0.
Manchester United spillede lige til VAR-rummets streger, men formåede to gange at holde sig på den rigtige side af offsidelinjen, og det blev afgørende for, at englænderens sejr over RB Leipzig med danske Yussuf Poulsen i angrebet aldrig rigtig var i fare.

Omstillingerne sad gang på gang i skabet for de hurtige angribere hos de rødklædte englændere, og de var konstant en trussel mod et tysk mandskab, som faldt mere og mere sammen i løbet af kampen. Midt i første halvleg fandt midtbaneprofilen Paul Pogba, den blot 19-årige Mason Greenwood på en stikning ind i RB Leipzigs felt og fra en spids vinkel kunne den engelske angriber sende bolden ind bag ungarske Peter Gulacsi.

Efter 60. minutter blev Marcus Rashford sendt på banen i stedet for den første målskytte, og det var ikke nogen dum beslutning af Ole Gunnar Solskjær. Portugisiske Bruno Fernandes opfattede fra egen banehalvdel Marcus Rashford i et stormløb mod tyskernes mål, og med en følt aflevering sendte han den hurtige angriber i dybden mod en sikker 2-0-scoring. De to første mål blev gennemtjekket af VAR, men i begge tilfælde holdt United-duoen sig på den rigtige side af de grafiske streger.

Dødsstødene kom i det 78 og 86. minut, da først Marcus Rashford og senere Anthony Martial på straffespark gjorde det til tre og 4-0. 22-årige Marcus Rashford satte et flot punktum for sine 30 minutter på banen, da han med den sidste scoring til slutresultatet 5-0 sikrede sig et flot hattrick.

”De Røde Djævle” topper Champions Leagues gruppe H med seks point efter to sejre i de første to runder. I de kommende to runder venter tyrkiske Basaksehir, der er bundprop i gruppen med to nederlag. Manchester United står derfor med gode kort på hånden for at sikre et hurtig avancement til forårets knockout-kampe.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER