LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Henrik Varbøl Andersen

Drama i Barcelona

Der er nu ballade udenfor stregerne i den catalanske storklub, hvor der længe har svirret rygter om klubbens præsident.
ESPN og Ekstra Bladet har netop skrevet, at FC Barcelonas udskældte præsident Josep Maria Bartomeu og resten af bestyrelsen i klubben har trukket sig her til aften. Ifølge Ekstra Bladet har præsidenten og resten af bestyrelsen gjort dette for at undgå et mistillidsvotum fra klubbens fans.

Bartomeu har været præsident siden 2014, men hans popularitet har på det seneste været kraftigt faldende i klubben grundet de dårlige sportslige resultater. Derudover var der den hårde kamp med Messi i sommerens transfervindue, som ikke gjorde præsidenten mere populær hos klubbens fans.

Ifølge ESPN har mere end 20.000 tilhængere af klubben skrevet under på, at de ønsker Bartomeus afgang. Det ønske er altså nu blevet opfyldt, om end der endnu ikke er kommet en officiel udtalelse fra klubben eller den nu afgående præsident.

Victor Font, Joan Laporta og Jordi Roche er de tre navne som bringes i spil til den ledige post.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder