Merseyside-drama med masser af mål og VAR-show
Der var som sædvanlig masser af action i lokalderbyet i Liverpool, hvor hjemmeholdet for en gang skyld kunne påtage sig favoritrollen med deres indtil videre perfekte sæsonstart.
Liverpool skulle rejse sig ovenpå det chokerende 2-7 nederlag hos Aston Villa i sidste runde, mens Everton ville forsøge at tage fem på stribe efter deres indtil videre fornemme række på fire sejre i lige så mange kampe. Det er dog 21 kampe siden, at ”The Toffees” har vundet et Merseyside-derby sidst.
Mestrene kom ud af starthullerne som lyn og torden, og et klasse-angreb sendte Andy Robertson afsted på venstre kanten. Han snød let Seamus Coleman og fandt med et fladt indlæg tilbagevendte Sadio Mane, der hamrede bolden ind bag Jordan Pickford i Everton-målet.
Liverpool fortsatte trykket og anfører Henderson var tæt på med et hovedstød, men det endte med hjørnespark. Det efterfølgende hjørnespark havnede efter en returbold hos van Dijk, som hurtigt blev vinket offside, men også blev slagtet af Pickford. VAR gennemgik situationen for et muligt straffe, og imens måtte van Dijk lade sig udskifte med en skade ovenpå Pickfords tackling.
Uden van Dijk mistede mestrene naturligvis også noget hovedstødsstyrke, og netop det udnyttede hjemmeholdet på en standard-situation, hvor Michael Keane steg stærkt op i det lille felt og headede udligningen ind over Adrian i målet.
Hjemmeholdet måtte dog også rokere, inden der var rundet 30 minutter af første halvleg, da Coleman fik en forstrækning. Ind kom debutanten Ben Godfrey, som Everton hentede i Norwich. Godfrey som normalt gør sig i midterforsvaret, men skulle altså bremse Mane i resten af kampen.
En intens og ganske underholdende første halvleg endte uafgjort med et Liverpool-hold i teten det meste af halvlegen.
Gæsterne forsøgte fra start af anden halvleg at gentage kunststykket fra første halvleg, men det blev ved to nærgående langskuds forsøg fra Fabinho og kaptajn-Henderson. Kort efter var det dog hjemmeholdet der var nærgående da topscorer Calwert-Levin kom først på et fladt indlæg, men Adrian forhindrede en scoring.
Fejl straffes som regel i Premier League, og dagens derby blev heller ikke en undtagelse. Evertons Yerry Mina forsøgte at afværge et indlæg ved at cleare bolden med hælen. Det var ikke succesfuldt og bolden dumpede ned for fødderne af Mo Salah. Han sparkede bolden sikkert ind bag Pickford, og dermed kunne ”The Egyptian King” ligne en matchvinder i kampen.
Pickford holdt med to klasseredninger hjemmeholdet inde i kampen, og det udnyttede topscorer Calwert-Levin til at udligne til 2-2 med ti minutter tilbage. Igen så Liverpool ud til at mangle van Dijk, da Calwert-Levin oversprang Joe Gomez, som netop afløste van Dijk.
Kampens liv fortsatte dog, og som altid i Merseyside-derbys også med dramatik. Hjemmeholdets Richarlison var alt voldsom i sin tackling af Thiago, og modtog det røde kort for aktionen. Kort efter det røde kort slog kaptajn-Henderson så til. Mane serverede bolden for kaptajnen, som fladt sparkede bolden i kassen til 3-2.
Dramaet skulle dog ikke tage nogen ende, da VAR stjal showet. Mane var i offside position, og målet blev derfor annulleret. Mane var en millimeter i offside, og derfor endte dramaet uafgjort. Mon ikke både Klopp og Ancelotti skal forholde sig endnu engang til VAR efter kampen, som måske igen stjal showet i et intenst og tempofyldt derby.