LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Nicolai Christensen

Puyol på vej tilbage i stor rolle hos Barca

En af tidens største Barcelona-spillere må siges at være den mangeårige anfører Carles Puyol, og han kunne muligvis være på vej tilbage i en stor rolle i den catalanske storklub.
593 kampe og utallige mesterskaber med FC Barcelona nåede spanske Carles Puyol at opnå med Barcelona. Han er den dag i dag af mange stadig anset, som en af de største ledere, der nogensinde har været at finde i klubben, og specielt lederevnerne gør, at han muligvis inden længe kan være at finde i Barca igen.

Et præsidentvalg ser ud til at blive en realitet i Barcelona, og her har Puyol ifølge den spanske journalist Javier Giorgetti, der arbejder intenst med Barcelona-nyheder, været i snak med mange af de kommende kandidater, og flere af dem kunne godt tænke sig at ansætte Puyol i en rolle som sportsdirektør.

Den nuværende præsident Josep Maria Bartomeu har tidligere givet Puyol muligheden, men det blev et nej fra Puyol, da han ikke kunne se sig selv arbejde sammen med Bartomeu. Men med en ny præsident lader det ikke til, at den tidligere mangeårige anfører vil sige nej.

Favoritterne til at blive den nye præsident for klubben er ifølge mange medier Joan Laporte eller Victor Font.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder