Fodbold nyheder

Fem år med Jürgen Klopp - eller ”Bingo” i jeans

Af Torsten Brix

”Normal one” har taget Liverpool med storm – efter han selv havnede i et stormvejr i Dortmund. Indkast.dk har kigget på de sidste fem år i Liverpool og historien op til Klopp ankom til Anfield Road.

Article image

I starten af februar 2015 var Dortmund i overtal imod Augsburg, men foran 80.667 hårdtprøvede hjemmefans tabte Jürgen Klopps tropper med 0-1 på Signal-Iduna Park. Stemningen var elektrisk, da storholdet Dortmund dermed fortsat var i nedrykningsfaren, og for at glatte stemningen lidt ud blev de to anførere – målmand Roman Weiderfeller og den alt for skadede Mats Hummels – sendt ned til ”Sudtribune” for at dulme de mest hardcore fans.

Presset var enormt på Jürgen Kloop, og pludselig virkede det – ellers helt utænkelige – at Klopp skulle fyres ikke så usandsynligt længere. Den ellers så populære træner var næsten blevet synonym med Dortmund, så hvordan kunne disse to adskilles?

I slutningen af januar, hvor Dortmund var vanvittige 29 point fra Bayern München, sammenlignede filosoffen og den anerkendte debattør – Wolfram Eilenberger – Dortmund med en sekt og hævdede, at klubben var ligeså afhængig af Klopp, som Apple var af Steve Jobs. Implicit i dette lå, at Apple godt kunne fungere efter Jobs død, men også at Dortmund godt kunne fortsætte, hvis Klopp ikke længere var i klubben, men i guder hvor ville han blive savnet – ligesom Jobs. I april blev presset for stort på Klopp, og han annoncerede, at han ville stoppe i sommerpausen, da han ønskede at have et sabbatår i sæsonen 2015/16 – men det fik han ikke…

For den 8. oktober 2015 - efter længere tids rygter - blev Klopp ansat som manager for kriseramte Liverpool, og på pressemødet slog Klopp fast, at hans nye job var det sværeste i fodboldverdenen. Alligevel tog den sympatiske tysker imod udfordringen, og han virkede også til at være den rette mand for Liverpool.

Presset var Klopp vant til fra Dortmund, hvor om muligt de endnu mere engagerede fans huserer, men derudover havde han fået masser af Champions League-erfaring, som Liverpool hungrede efter. Desuden er han en mester i talentudvikling, mandskabsbehandling og i at styre store egoer. Et godt eksempel på dette var da det så værst ud i Dortmund. Trods dette overtalte Klopp sin helt store profil – Marco Reus – til at forlænge kontrakten. Efter forlængelsens pressemøde gik Reus ned i omklædningsrummet, hvor Klopp havde sendt alle spillerne ned, og de dannede en cirkel om Reus, imens de klappede af holdets profil. Dette blev et vendepunkt for Dortmund.

Det er sådanne aktioner, der har gjort Klopp til en højtelsket træner i Tyskland af fansene, men også af spillerne. Mange af spillerne skylder også Klopp meget, da han har udviklet dem fra ordinære fodboldspillere til internationale stjerner. Robert Lewandowski og Shinja Kagawa kostede tilsammen blot 35 millioner kroner, da de ankom til Signal-Iduna Park – og her udviklede de sig helt unikt... ligesom han kom til i Liverpool.


Ankom i jeans fra Hope Hotel
Klopp blev manager nr. 20 i Liverpool, men udover dette var der meget symbolik i ankomsten. Inden pressemødet havde Klopp fået morgenmad på HOPE Hotel, og hans afslappede facon smittede straks af på alle omkring Anfield, hvor håbet hurtigt fik nye højder.

Således blev der på de sociale medier sammenlignet billeder af Rodgers og Klopps ved ankomsten til Anfield. Den nordiske manager stod meget stift i sit jakkesæt, mens Klopp var langt mere afslappet og dermed straks solgte ”billetter” til den engelske presse, da han blandt andet kaldte sig for ”Normal One” sat i forhold til Chelsea-kollegaen Jose Mourinho, der ved samme lejlighed som bekendt kaldte sig for ”Special One”, hvorefter han slog fast med henvisning til The Beatles og Liverpool-tekstforfatteren John Lennon:

- This is the best thing I can imagine…

Årets sportsreporter Martin Samuel beretterede fra pressemødet med Klopp, at hans smil var større end Bingo fra ”The Banana Splits”, hvilket er en meget glad og bredmundet bamse med briller… efterfølgende fik resultaterne og spillet også det store smil frem hos Klopp.

Det smittende humør ramte alle, og ”Klopp-effekten” blev et meget brugt ord omkring Anfield, men der blev også ryddet kraftigt op. Den første kamp var den 17. oktober 2015, hvor startopstillingen var:

Mignolet
Clyne, Skrtel, Sakho, Moreno
Milner, Can
Leiva, Coutinho, Lallana
Origi

Fem år efter er det svært at genkende ret meget fra denne opstilling – navne og formationer er stort set totalt ændret, og det har givet vanvittige resultater. Liverpool vandt i sommer deres første engelske mesterskab i 30 år og desuden er Champions League-trofæet også kommet til den blå del af den fodboldglade by. Her er stemningen steget samtidigt med, at sejrsprocenterne er steget for Liverpool - efter Klopps ankomst:

2015/16: 44,2%
2016/17: 57,4%
2017/18: 55,4%
2018/19: 71,7%
2019/20: 71,9%

Disse har gjort, at Klopp på de fem år i klubben, er blevet den manager – med mere end 50 kampe – med de højeste sejrsprocenter. Hele 60,3% har Klopp hentet i de 272 kampe, og dermed har han overhalet gigantiske navne som Dalglish, Paisley, Barclay og Benitez. Så Liverpool rider på en succesbølge, hvem havde turdet drømme om dette for fem år siden? Da Jürgen Klopp – ”Bingo” kom til Beatles-byen i jeans…

Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik