LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Italien: Serie A
Allianz Stadium
FT
2 - 1
(1 - 0)
Juventus
Napoli
C. Ronaldo (13), P. Dybala (73)
L. Insigne (90)
Christian Bang Jensen

Napoli bekræfter: To positive coronatilfælde forud for topopgør

Forud for weekendens stormøde mellem Napoli og Juventus er polske Piotr Zielinski samt træner Giandomenico Costi fredag blevet testet positive for corona.
Napoli har bekræftet to positive Covid-19 prøver blot to dage før søndagens Serie A-topkamp mod Juventus. Det oplyser klubben blandt andet på Twitter.



Der er tale om den polske midtbanespiller Piotr Zielinski samt Giandomenico Costi, der er med i Gennaro Gattusos trænerstab, som har afleveret de to positive coronaprøver i den anden runde af de ugentlige tests, som Serie A-klubberne gennemgår. De første tests, der blev udført tidligere på ugen, var alle negative.

Napoli mødte i sidste weekend Genoa, der efter kampen kunne bekræfte, at 16 medlemmer i klubben havde testet positiv. Siden er yderligere tre nye positive prøver blevet fundet i Genoas omklædningsrum, hvilket har fået den italienske ligaforening til at udskyde lørdagens kamp mellem Genoa og Torino. Det er den første kamp i denne Serie A-sæson, der er blevet udsat på grund af coronavirussen.

Lørdag skal den resterende Napoli-trup, som allerede er taget til Torino, igen testes for at finde ud af om søndagens opgør mellem napolitanerne og Juventus også skal udsættes.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder