Vejle - FC København

Danmark: Superligaen
Vejle
Vejle StadionFuld tid2-2
FC København
LineupReferatVideo

Pointdeling i Nørreskoven - Ankersen med comeback-mål

Af Nicolai Christensen

Der var comeback til Peter Ankersen i FCK-trøjen, da FCK på udebane tog imod Vejle i aftenens Superliga-opgør, hvor det endte uafgjort efter en udligning i overtiden.


Vejle og FCK har flere gange leveret flere gode opgør, og der var budt op til endnu et spændende opgør denne aften i Nørreskoven. Vejle der i sidste weekend flot slog SønderjyskE med 4-1, og modsat var der FCK, som er kommet noget haltende fra start med to nederlag i sæsonens første to kampe.

Hos Vejle var der blevet plads til Arbnor Mucolli efter sit fremragende indhop i sidste weekend imod SønderjyskE. Hos FCK var Nicolai Boilesen tilbage, og blot en dag efter offentliggørelsen af signingen af Peter Ankersen var der også plads til den 30-årige back i startopstillingen. Netop Ankersen kommer vi tilbage til.

For blot efter fire minutter fik vi kampens første scoring, og hvilken bedre måde at melde sin ankomst på end at score i sit comeback for FCK. Peter Ankersen får en hoppende bold i højre side af Vejles felt, som han sparker til første gang, og kanonerer bolden op i den fjerne krog. Klassemål.

De første 10-15 minutter var generelt domineret af FCK, men fik ikke de helt store chancer. Lidt efter lidt kom Vejle tilbage i kampen, og anden halvdel af første halvleg var med Vejle som ophavsmænd til de største muligheder. En udligning fik de dog ikke i første halvleg, og resultatet ved pausen var derfor 1-0 til FCK.

Til anden halvlegs start valgte Ståle Solbakken at ændre på to positioner, hvor Robert Mudrazija og Viktor Fischer gik ud, og Mohamed Daramy og Mikkel Kaufmann kom ind, i håb om at kunne kontrollere kampen bedre i anden halvleg.

Vi skulle hen til det 60. minut før der skete noget i anden halvleg, og det var endnu en gang FCK, der var på pletten. Pierre Bengtsson modtager bolden i venstre side, og slår et indlæg ind i foden på Kamil Wilczek, der derfor kunne score for tredje Superliga-kamp i streg. Ganske fin personlig start for polakken i FCK.

Men så kom der også gang i den. Mindre end to minutter efter Wilczeks scoring til 2-0, får Vejles Allan Souza bolden på kanten af feltet, og efter et hurtigt træk ind banen sparker brasilianeren bolden op i krogen og ind bagved Kalle Johnson til en 1-2-reducering.

Kampens sidste halve time var præget af mange dueller, og til tider forhastet spil, og ingen af holdene var derfor tæt på endnu en scoring, men i overtiden fik Vejle et frispark på kanten af feltet. Det frispark valgte Raphael Dwamena at sparke direkte i kassen. Kampen endte derfor 2-2.

En kamp som var meget lige, og med Vejle som det mest chancesøgende mandskab set over hele kampen. Dermed anden kamp i streg for FCK, hvor de tillod modstanderne mange chancer, denne gang endte det dog ikke med en sejr til københavnerne.

FCK har stadig deres første sejr tilgode i den nye Superliga-sæson.

Mere om kampen

Mere om holdene

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik

Champions League - Real Madrid - DonetskChampions League - Ajax - LiverpoolChampions League - Bayern München - Atlético MadridChampions League - FC Midtjylland - AtalantaChampions League - Inter - GladbachChampions League - Manchester C - Porto