Milan - Bologna

Italien: Serie A
Milan Z. Ibrahimović (35), Z. Ibrahimović (Str. 50)
Stadio Giuseppe MeazzaFuld tid2-0Tilskuere: 1.000
Bologna M. Dijks (88)
LineupReferat

Zlatan sikrer Milan god Serie A-start

Af Stefan Lindahl

Bologna var på besøg hos AC Milan i mandagens Serie A-kamp, hvor svenske Zlatan Ibrahimovic med to scoringer sikrede hjemmeholdet de tre point.

Article image

Mandagens Serie A-kamp stod mellem AC Milan og Bologna. For hjemmeholdet fra Milano var den normale kaptajn Alessio Romagnoli ikke med, hvorfor den 21-årige keeper Gianluigi Donnarumma, som spillede sin førsteholdskamp nummer 205, havde det special-designede “Keep racism out”-armbånd på armen, som alle Serie A-klubbers kaptajner har båret i sæsonens første spillerunde i kampen mod racisme.

Bologna kom spil-mæssigt fornuftigt fra start med gode kombination. Efterhånden som første halvleg skred frem, fik Milan dog mere og mere fat i opgøret, og momentum tippede over til hjemmeholdets fordel. Milan blev dog ikke for alvor farlige i kampens første halve time, hvor den afgørende aflevering i flere tilfælde manglende præcision, og løbende på den sidste fjerdedel manglende timing.

Ismael Bennacer på Milans midtbane var en nøgle-spiller i første halvleg med sine mange erobringer og sikre indgreb i hjemmeholdets presspil. Offensivt kom milaneserne også tættere og tættere på Bologna-målet, som tiden gik på uret.

Med ti minutter til pause fik Milan bolden i Bologna-målet. Zlatan Ibrahimovic åbnede sin personlige og Milans mål-konto i denne Serie A-sæson. Venstre-backen Theo Hernandez sneg sig med frem i hjemmeholdets venstre siden, og smækkede kuglen ind i panden på den svenske stjerne-spiller, som steg op mellem to Bologna-forsvarer, og sikkert udplacerede Lukasz Skorupski i gæsternes mål.

Anden halvleg startede, som første sluttede. Milan med et tungt pres foran Bolognas felt, og få minutter inde i halvlegen gav presset pote. Gæsternes offensiv-profil Riccardo Orsolini dummede sig enormt, da han efter en Bennacer-erobring på kanten af feltet fortsatte sin bevægelse med benet. Bologna-spilleren kantede Milans midtbane-profil tilpas nok til, at dommer La Penna og VAR dømte straffespark til Milan. Her klaskede Ibrahimovic kuglen helt oppe i det ene målhjørne, og fordoblede dermed milanesernes føring.

Danske Andreas Skov Olsen blev skiftet ind for Bologna med lidt over en halv time tilbage af opgøret. Netop Skov Olsen, som gjorde et meget fint indhop, var manden med den første store Bologna-chance, som indtraf efter små 80 minutter. Danskeren blev sendt i dybden bag Theo Hernandez af Musa Barrow, men efter små berøringer fra kant-spilleren i feltet, blev afslutningen pareret af dagens Milan-kaptajn Donnarumma.

En dansker var der dog på banen fra start på San Siro i aften. Simon Kjær spillede de første 70 minutter i milanesernes bagkæde, før han blev erstattet af brasilianske Leo Duarte.

Zlatan Ibrahimovic havde chancen for at få sit hattrick, da han efter en frispilning fra Hakan Calhanoglu afdriblede gæsternes keeper Skorupski. Svenskerens afslutning havnede dog oppe på bagtribunen bag det tomme bur.

Som kampen nærmede sig slutfløjt blev hjemmeholdet mere og mere ufokuserede. Milan-defensiven åbnede mere og mere op, og gav plads til gæsterne. Det tætteste Bologna kom på en scoring var en Federico Santander-afslutning på stolpen efter en dødbold, hvor bolden tilfældigt dumpede ned foran den tidligere FC København-angriber.

Bologna sluttede med ti mand på banen, da den hollandske venstre-back Mitchell Dijks med sit andet gule kort blev sendt tidligt i bad.

Efter 94 minutter fløjtede La Penna for sidste gang i fløjten, og selvom Milans flotte kombinationsspil blev erstattet af manglende koncentration, kom sejren aldrig i fare. Bologna har med nederlaget i dagens kamp ikke holdt et clean sheet i Serie A siden den 25. september 2019, hvilket er 34 kampe siden.

AC Milan 2-0 Bologna (1-0)
1-0: Zlatan Ibrahimovic (’35)
2-0: Zlatan Ibrahimovic (’50)
Rødt kort: Mitchell Dijks (’88)
Dommer: Federico La Penna

Relaterede artikler

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik