Aston Villa forlænger klubstjerne
Jack Grealish har fået forlænget sin kontrakt med Aston Villa.
Aston Villa har forlænget kontrakten med Jack Grealish, så de to parter nu har papir på hinanden frem til 2025. Midtbanespilleren har været en del af klubben siden han var barn, og har spillet 187 kampe for Aston Villa.
Ifølge den engelske klubs egen hjemmeside glæder Grealish sig over at fortsætte karrieren i Aston Villa:
- Jeg er glad for at have forlænget. De er min klub, mit hjem, og jeg er glad her. Ejerne har gjort det meget klart, hvor ambitiøse de er, så jeg er glad for at tage del i disse spændende tider.