LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Eckford-Olsen

Lettet Braithwaite taler ud

Selvom Martin Braithwaite for længst har tilsluttet sig landsholdet i Danmark, er der stadig fokus på hans forhold til holdkammeraten Messi.
Siden 29-årige Braithwaite blev hentet til Barcelona fra Leganes, har han agereret som det danske talerør i Barcelona. Det har været en underlig periode i Barcelona, men nu skulle Messi alligevel have besluttet sig for at blive, og nu kommenterer danskeren på situationen.

-Det siger sig selv, at det er fantastisk for klubben, at en af de bedste spillere nogensinde bliver, og at man beholder det våben. Han er fantastisk. Han tog rigtig godt imod mig, da jeg kom. Det er en, jeg kan sparre med og lære af. Han kommer med fif på banen, som jeg kan bruge. En virkelig god person, udtaler Braitwhaite til BT.

I denne sommer har der førhen været rygter om at danskeren har været interesseret i at få fingrene i den lille argentiners magiske trøjenummer, og efter Messi har flirtet med blandt andre Manchester City blusede spekulationerne op. Spekulationer danskeren blankt har afvist, 29-årige Braithwaite mener desuden at det er respektløse postulater.

-Hvad tror folk selv? Selvfølgelig går jeg ikke til klubben og beder om at få Messis nummer, det ville være så respektløst. Jeg føler virkelig, at de mennesker, der finder på den slags historier, mangler respekt over for en masse folk, udtaler Martin Braithwaite.

Selvom danskeren virker træt af usande rygter, har han flere gange slået fast at det er en sand fornøjelse at spille på hold med 33-årige Messi. Siden han tilsluttede sig klubben har han åbent fortalt, hvordan en drøm er gået i opfyldelse.



LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder