LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Fisker

Søndagens engelske rygter

Arsenal har planer om at sælge en angriber og beholde en anden, Chelsea skal ikke regne med at få fingrene i Kai Havertz for mindre end Bayer Leverkusens priskrav, mens Jürgen Klopp skal sælge spillere, hvis han håber på at kunne få Thiago Alcantara til Liverpool.
Arsenal har planer om at sælge den franske angriber Alexandre Lacazette til Atlético Madrid, når Pierre-Emerick Aubameyang har underskrevet en kontraktforlængelse med ”The Gunners”. (Star Sunday)

Brighton & Hove Albion har afvist et bud på 182 millioner kroner for forsvarsspilleren Ben White. Buddet kom fra oprykkerne Leeds, hvor den 22-årige englænder tilbragte sidste sæson som lejesvend. (Sky Sports)

Liverpool er interesserede i Brighton & Hove Albion-forsvareren Ben White. Chelsea er dog parate til at overbyde Premier League-mestrene, når ”The Blues” har solgt forsvarsspilleren Antonio Rüdiger for at rejse kapital. (Star Sunday)

Manchester City-forsvareren John Stones er på blokken i Chelsea, som håber på at kunne købe den 26-årige englænder for 165 millioner kroner. (Sunday Mirror)

Arsenal har meldt sig ind i kampen om Olympique de Marseille-midtbanespilleren Morgan Sanson, som Tottenham og West Ham også er interesserede i. (Sunday Express)

Den engelske forsvarsspiller Kyle Walker-Peters er på vej til at forlade Tottenham for 99 millioner kroner. Walker-Peters er blevet enig med Southampton, hvor han tilbragte anden halvdel af sidste sæson som lejesvend, om de personlige vilkår ved en kontrakt. (Sunday Mirror)

Arsenal optrapper jagten på en ny målmand som rygdækning for Emiliano Martinez. ”The Gunners” søger samtidig efter svar på, hvor længe den sædvanlige førstemålmand Bernd Leno vil være ukampdygtig grundet sin knæskade. (Sun on Sunday)

Leicester City og Liverpool er interesserede i Olympiakos-venstrebacken Kostas Tsimikas, som kan købes for 99 millioner kroner. (Mail on Sunday)

Borussia Dortmund vil tilbyde Jadon Sancho en ny kontrakt og en markant lønforhøjelse, hvis Manchester United ikke indfrier Bundesliga-klubbens priskrav på 825 millioner kroner senest den 10. august. (Bild)

Newcastle United har udpeget Bournemouth-angriberen Callum Wilson som klubbens største transfermål denne sommer. (Mail on Sunday)

Bayer Leverkusens sportsdirektør Rudi Völler har advaret Chelsea om, at hans klub aldrig vil acceptere at få mindre end 742 millioner kroner for den tyske midtbanespiller Kai Havertz. (La Gazzetta dello Sport)

Crystal Palace kommer efter al sandsynlighed til at gå glip af den engelske angriber Eberechi Eze. Queens Park Rangers forlanger 165 millioner kroner for den 22-årige englænder, men ”The Eagles” er kun villige til at betale 82,5 millioner kroner. (Sun on Sunday)

Arsenal har planer om at bruge 825 millioner kroner på Real Madrid-midtbanespilleren Dani Ceballos, Atlético Madrid-midtbanespilleren Thomas Partey og Lille-forsvareren Gabriel denne sommer. Det er dog i så fald nødvendigt for ”The Gunners” at sælge spillere for at rejse kapital. (Sun on Sunday)

Premier League-oprykkerne West Bromwich Albion har forhandlet med Brighton & Hove Albion om den irske landsholdsforsvarer Shane Duffy, som har spillet i Brighton siden sommeren 2016. (Mail on Sunday)

Bestyrelsen i Liverpool har gjort det klart over for manageren Jürgen Klopp, at han må sælge spillere såsom midtbanespilleren Naby Keita, hvis han vil gøre alvor af planerne om at hente Thago Alcantara til Anfield. (Kicker)

Atlético Madrid overvejer at købe Arsenal-midtbanespilleren Lucas Torreira. (Mundo Deportivo)

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder