Fodbold nyheder

Guardiola indrømmer:
Han er min største rival nogensinde

Af Raymund Nelausen

Manchester Citys Pep Guardiola fortæller i et interview, at Jürgen Klopp har været den største trussel mod ham, og at han ser tyskeren som sin største rival.

Article image
Ritzau-Scanpix

Pep Guardiola har vundet alt, som er værd at vinde som klubtræner. Igennem tiden har spanieren også haft flere rivaler, eksempelvis Jose Mourinho. Guardiola indrømmer dog nu, at det faktisk er Jürgen Klopp, der har været hans største rival.

I et interview til mediet DAZN fortæller Pep Guardiola, at Jürgen Klopps Liverpool-mandskab, har været den sværeste modstander i hans karriere. Yderligere begrunder han, hvorfor Klopp har sat ham på prøve.

- Hvis du lader dem (Liverpool, red) dominere dig, får du svært ved at komme væk. Når du dominerer dem, løber de overalt på banen. De er meget stærke taktisk, og deres spillere har stor mental styrke. Klopp er den rival, der har fået mig flest gange til at tænke på, hvordan jeg kan slå ham, udtaler Pep Guardiola til DAZN.

Det er især de seneste to sæsoner, hvor Guardiola har følt sig presset af Klopp. I 2018/2019 sæsonen vandt Manchester City Premier League med blot et point ned til Liverpool, og i denne sæson var Liverpool i en klasse for sig selv, da de vandt det engelske mesterskab.

- Hvis du spørger mig, hvem der har været den største rival for mig at møde, har det klart været Liverpool. De første år, efter jeg ankom til England, var Liverpool lidt svagere end de er nu. Nu er Liverpool den hårdeste modstander, som jeg har mødt i min trænerkarriere.

Mere om Manchester C

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik

Champions League - RB Leipzig - Atlético MadridChampions League - Manchester C - Lyon