AGF - OB: En tæt kamp i vente?
I aften skal det afgøres, hvem der løber med den sidste kvalifikationsplads til Europa League. I de senere år har AGF og OB spillet mange meget tætte kampe.
Onsdag aften skal det afgøres, hvem, der skal spille Europa League-kvalifikation efter sommerferien. AGF sluttede på en tredjeplads i den netop afsluttede Superligasæson. De skal derfor spille en Europa play-off-finale mod OB, der kvalificerede sig til finalen ved at slå AC Horsens 4-2 over to kampe.
Selvom AGF har haft en fuldstændig fremragende sæson og har vundet begge indbyrdes opgør mod OB i indeværende sæson, så er intet afgjort endnu. De to klubber spiller nemlig ofte rigtig tætte kampe. Man skal helt tilbage til 2013 for at finde en sejr på mere end et mål i en indbyrdes affære.
I de seneste 16 indbyrdes kampe har der ikke været en overlegen vinder og udfaldene er forholdsvist jævnt fordelt. I de seneste 16 opgør har AGF syv sejre, OB har fem sejre og de resterende fire er endt uden vinder. Dette er dog inklusiv pokalturneringen.
Sådan er de 16 seneste op endt:
2020:
AGF - OB 1 : 0
2019:
AGF - OB 1 : 0
OB - AGF 1 : 2
AGF - OB 1 : 2
AGF - OB 2 : 3
2018:
OB - AGF 2 : 2
OB - AGF 2 : 3
AGF - OB 3 : 2
OB - AGF 0 : 1
2017:
AGF - OB 0 : 0
AGF - OB 1 : 2
2016:
OB - AGF 2 : 1
AGF - OB 2 : 1
OB - AGF 2 : 2
2015:
OB - AGF 2 : 2
2014:
AGF - OB 0 : 1