LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Christian Kern Hansen

Balogun om fremtiden i Rangers

Glasgow Rangers nye erfarne midtstopper Leon Balogun glæder sig til de nye udfordringer i den skotske storklub.
Glasgow Rangers har i dette sommertransfervindue hentet den nigerianske stopper Leon Balogun, der blandt andet har spillet 75 kampe i Bundesligaen. Derudover er den 32-årige stopper noteret for 31 kampe for Nigerias A-landshold, og det er derfor en solid midtstopper som den skotske traditionsklub har sikret sig i dette vindue.

Nigerianeren der er født i Tyskland ser selv meget frem til de kommende udfordringer i Glasgow Rangers, og nigerianeren har selv sat et par ord på fremtiden i klubben til klubbens officielle hjemmeside. Følgende ytringer er et uddrag fra interviewet.

- Ligaen starter i næste uge, så jeg ser frem til at tilslutte mig truppen og integrere mig så hurtigt som overhovedet muligt.

Balogun er meget begejstret for klubbens traditoner og dens fankultur.

- Det er fantastisk. Jeg kommer til en klub som har en utrolig historie, og en utrolig fankultur. Jeg har desværre ikke selv oplevet den endnu, men jeg ser frem til at gøre det.

Glasgow Rangers´ første opgave i den skotske Premiership bliver på udebane mod Aberdeen næste lørdag klokken 13.30.

Balogun har det sidste halve år tørnet ud for Championship-klubben Wigan på en låneaftale, og desværre for Balogun og Wigan så endte sæsonen med en nedrykning til League One for den ellers tidligere Premier League-klub. Balogun var ejet af Premier League-klubben Brighton.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder