Fodbold nyheder

Verdens bedste træner?

Af Nicolai Christensen

Leeds-profil, Kalvin Phillips, kunne ikke tænke sig en bedre træner end Marcelo Bielsa.

Article image
Ritzau-Scanpix

Leeds er her til aften officielt rykket op i Premier League, da Huddersfield besejrede West Bromwich med 2-1. Med nederlaget til West Bromwich kan de ikke længere hente Leeds på førstepladsen, hvilket sikrer Leeds adgang til Premier League. Manden bag deres succesrige sæson er deres argentinske manager, Marcelo Bielsa, og spørger man en af holdets bærende kræfter, Kalvin Phillips, kunne han ikke tænke sig en bedre træner.

- Træneren og resten af staben har en stor andel i det her. Han er den bedste træner i verden. Der er ingen træner, jeg heller vil have end Marcelo Bielsa lige nu, siger Kalvin Phillips til mediet BBC.

Leeds var før i tiden en kæmpe klub, men efter, at de rykkede ud i 2004, har de haft en periode på 16 år uden for den bedste engelske række. Det har gjort, at de har forsøgt sig med en masse managers, heriblandt danske, Thomas Christiansen, men for to år siden kom den argentinske manager til med et klart koncept, og nu bærer det frugt.

- Da træneren kom hertil, så havde jeg aldrig troet, at vi ville være i den her position to år senere, lyder det ligeledes fra Kalvin Phillips, da han blev spurgt ind til Bielsa.

Marcelo Bielsa har igennem sin managerkarriere været på flere prominente adresser som Athletic Bilbao, Marseille, Lazio og det argentinske landshold, og siden 2018 har han været manager i Leeds.

Leeds mangler to kampe af den resterende sæson, men de kan med dagens nederlag til West Bromwich, gå ud og spille frit, da oprykningen til Premier League er sikret.

Mere om Leeds

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik