Engelske profiler tvivlsomme til topkamp på Emirates
Leicester kan meget vel være nødsaget til at undvære to landsholdspillere til deres kamp mod Arsenal.
Leicester-manager, Brendan Rodgers, har været ude og udtale sig op til morgendagens kamp mod Arsenal. I pressemødet forklarede han bl.a. at både James Maddison og Ben Chilwell er tvivlsomme til kampen, der finder sted på Emirates Stadium med kampstart fra kl. 21:15 dansk tid.
- Vi er i tvivl om hvorvidt James Maddison og Ben Chilwell kan spille. Det er de to som der kunne være tvivl om, men vi vil se hvordan de har det i dag. Vi må bare vente og se. Begge er højst tvivlsomme, lød det fra Brendan Rodgers, da han udtalte sig til Skysports frem mod Arsenal-Leicester i morgen.
- Ben (Ben Chilwell, red.) har noget på undersiden af hans fod, hvilket giver ham smerte. Vi må bare afvente og se hvad specialisterne siger. Du kan spille med det, men selvfølgelig er der nogle gange, hvor du får en stor smerte, lød det fra Rodgers, da han forklarede, hvad der var galt med Chilwell.
Maddison skulle eftersigende stadigvæk have en hofteskade, der holdte ham ude i kampen mod Crystal Palace. Denne skade vil muligvis også holde ham ude i kampen i mod Arsenal.
Maddison har i denne sæson været en af arkitekterne bag deres flotte placering i ligaen, hvor han kun har gået glip af to kampe. Chilwell har ikke spillet lige så mange kampe som Maddison, men har leveret spil, der til tider har rygtet ham væk fra klubben og til større adresser rundt om i Europa.