LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Jonathan Kjær Troelsen

Bruno Fernandes om holdkammerat: Han hjalp mig med at finde bolig i Manchester

Den portugisiske midtbanespiller er faldet hurtigt på plads i sin nye hjemby.
I vinter skiftede Bruno Fernandes til Manchester United, da han kom til fra Sporting Lissabon. Ofte er det svært at falde på plads i et nyt land, men Paul Pogba var en stor hjælp i starten for Fernandes.

- Paul var ham, der kom til mig, da jeg ankom. Han havde en stor bog og sagde ’hvor vil du bo, hvor meget vil du betale, hus eller lejlighed’, fortæller den 25-årige midtbaneprofil til SoccerBible.

- Han bladrede gennem siderne. Jeg valgte tre eller fire af stederne, og han sagde, at næste dag tog vi ud for at se stederne. Jeg tog en beslutning dagen efter omkring min bolig, siger Bruno Fernandes.

Portugiseren har siden sit skifte spillet syv Premier League-kampe, og han har imponeret ved at have scoret tre gange samt lavet tre assists.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder