Pioli håber på kort pause for skadet Kjær
Stefano Pioli håber, at Simon Kjær vender hurtig tilbage på banen igen.
I kampen mellem Lecce og AC Milan i går pådrog Simon Kjær sig en skade i første halvleg. Ifølge Tipsbladet har Milan-manager Stefano Pioli udtalt sig til Sky Sports Italia om danskerens skade:
- Det var allerede et problem at miste Mussachio resten af sæsonen. Jeg håber for Kjær, at det får en lille betydning – også fordi der venter en vigtig kamp mod Roma. Jeg har fået at vide, at det er slag mod knæet.
Den danske forsvarspiller er på nuværende tidspunkt lejet ud til AC Milan fra Sevilla, men det er fortsat uvist, hvor karrieren fortsætter næste sæson.